Simon de Petkum: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: {{wikify}} '''Simon de Petkum''' –1663–, Diplomat, var født i Nederlandene. 1652 blev han Frederik III’s Agent i Haag og var 1654 hans Konsul i Dü...
 
No edit summary
Linje 1:
{{wikify}}
'''Simon de Petkum''' –1663–, Diplomatdiplomat, var født i [[Nederlandene]]. [[1652]] blev han [[Frederik III]]’s [[agent]] i [[Haag]] og var [[1654]] hans [[konsul]] i [[Dünkerken]]; i denne stilling overdroges det ham
at få en erklæring af den senere engelske konge [[Carl II]] om, at han ikke havde fået de penge, som [[Corfitz Ulfeldt]] – for øvrigt med rette – påstod [[1649]] at have betalt hans repræsentant
[[Nederlandene]]. [[1652]] blev han [[Frederik III]]’s [[Agent]] i [[Haag]] og var [[1654]]
[[Marquisen af Montrose]], og i dette ærende rejste han til Carl i [[Paris]] og senere til [[London]]. Senere blev han Frederik III’s resident i London, og han blev her [[1663]] et hovedredskab ved Carl II’s udlevering af [[Leonora Christina]] til [[Danmark]], hvilket gjorde ham forhadt inden for kredse af den
hans [[Konsul]] i [[Dünkerken]]; i denne Stilling overdroges det ham
danske adel. [[1667]] kaldtes han tilbage til Danmark. Her støttede han sig til [[Peder Schumacher]] og udsås [[1668]] til præsident i det [[kommercekollegium]], som agtedes oprettet; under forhandlingerne
at faa en Erklæring af den senere engelske Konge [[Carl II]] om,
herom var han en bestemt modstander af det nydannede saltkompagni, men da kollegiet endelig fik sin ordning [[1670]], trådte Petkum ud af det. [[1671]] ansøgte han om godtgjørelse for sin resterende løn, hvilket vakte fortrydelse hos [[Christian V]]; dog fastholdtes bestemmelsen om, at han skulde sendes som [Gesandt]] til [[Sverige]] for at modarbejde svenskernes forbund med [[Frankrig]]. Han kom til [[Stockholm]] i September samme år, men han udrettede intet og fik endda skarpe bebrejdelser fra den danske regering for sin optræden; i Juni [[1672]] kaldtes han tilbage. Senere benyttedes han dog gentagne gange til politiske sendelser, navnlig til Haag. Muligvis er han først død efter [[1692]], thi da omtales hans i [[Holland]] efterladte [[bibliotek]] og samlinger. Han var uden tvivl en dygtig og snedig forretningsmand med kendskab til handelsforhold og møntvæsen; af en samtidig betegnes han som en smule fri i sin tale og meget snaksom; [[dansk]] kunde han, i alt fald [[1671]], ikke tale.
at han ikke havde faaet de Penge, som [[Corfits Ulfeldt]] – for
øvrigt med rette – paastod [[1649]] at have betalt hans Repræsentant
[[Marquisen af Montrose]], og i dette Ærende rejste han til Carl i
[[Paris]] og senere til [[London]]. Senere blev han Frederik III’s
Resident i London, og han blev her [[1663]] et
Hovedredskab ved Carl II’s udlevering af [[Leonora Christina]]
til [[Danmark]], hvilket gjorde ham forhadt inden for Kredse af den
danske Adel. [[1667]] kaldtes han tilbage til Danmark. Her støttede
han sig til [[Peder Schumacher]] og udsaas [[1668]] til Præsident i det
[[Kommercekollegium]], som agtedes oprettet; under Forhandlingerne
herom var han en bestemt Modstander af det nydannede Saltkompagni,
men da Kollegiet endelig fik sin Ordning [[1670]], traadte Petkum
ud af det. [[1671]] ansøgte han om Godtgjørelse for sin resterende
Løn, hvilket vakte Fortrydelse hos [[Christian V]]; dog fastholdtes
Bestemmelsen om, at han skulde sendes som [[Gesandt]] til [[Sverige]]
for at modarbejde svenskernes forbund med [[Frankrig]]. Han kom
til [[Stockholm]] i Sept. samme år, men han udrettede intet og fik endda
skarpe Bebrejdelser fra den danske Regering for sin Optræden;
i Juni [[1672]] kaldtes han tilbage. Senere benyttedes han dog
gentagne Gange til politiske Sendelser, navnlig til Haag. Muligvis er
han først død cirka [[1692]], thi da omtales hans i [[Holland]] efterladte
[[Bibliotek]] og Samlinger. Han var uden Tvivl en dygtig og snedig
Forretningsmand med Kendskab til Handelsforhold og Møntvæsen;
af en samtidig betegnes han som en Smule fri i sin Tale og meget
snaksom; dansk kunde han, i alt Fald 1671, ikke tale.
 
==Kilder==
Fryxell, Handl. rör. Sveriges hist.historia I, 210 ff.
Danske Mag. 3. R. II, 54 ff.
S. B. Smith, Grevinde Ulfeldts «Jammers-Minde«, 3. Udg., S. 27.