Det Tyske Forbund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer oc:Confederacion Germanica
m Retter stavefejl; kosmetiske ændringer
Linje 46:
{{Tyskhistorie}}
 
'''Det tyske Forbund''' blev dannet [[8. juni]] [[1815]] på [[Wienerkongressen]] og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater). Det afløste Det [[Tysk-Romerske Rige]], som var blevet opløst [[1806]] som en følge af [[Napoleonskrigene]]. Forbundets to vigtigste medlemmer var [[Preussen]] og [[Østrig]]. I [[1829]] bestod det af et samlet areal på omkring 630.100 km<sup>2</sup> og talte henved 29,2 millioner indbyggere.
 
Antallet af forbundsstater mindskedes efterhånden som følge af, at fyrstehuse arvede andre stater, og bestod i [[1863]] af 35 stater. Utilfredshed med forbundet førte flere gange til forsøg på en egentlig genskabelse af et tysk rige, således under revolutionerne 1848-1849. I 1866 opløstes forbundet, efter at Preussen på [[Bismarck]]s initiativ havde besejret Østrig, og afløstes af [[Det Nordtyske Forbund]] ([[1867]]-[[1871|71]]).
Linje 245:
Kong Wilhelm ville gå videre og erobre større dele af Østrig, men Bismarck fik overtalt kongen til ikke at ydmyge Østrig. Bismarck forstod, at Preussen behøvede Østrig som allieret i fremtiden. Ved freden i [[Prag]] i august nøjedes Preussen derfor med at kræve Østrigs afståelse af Slesvig-Holsten.
 
De fleste af småstaterne sluttede sig til Preussen, men da mellemstaterne holdt med Østrig, besatte preussiske tropper [[Sachsen]], [[Hannover]] og [[Kurhessen]], mens Main-hæren i juli slog de vest- og sydtyske forbundstropper i omegnen af Frankfurt og ved [[Würzburg]], hvorpå der den [[2. august]] blev sluttet våbenstilstand, der i løbet af måneden gik over til fredsslutninger ved hvilke, de sydtyske stater betalte en sum af 32 mio. thaler i krigsomkostninger og sluttede hemmelige militærkonventioner med Preussen. Imidlertid havde de tre preussiske hære i [[Böhmen]] tilføjet østrigerne en række nederlag de sidste dage af juni og efter at have forenet sig vundet hovedslaget ved [[Sadowa]] den [[3. juli]], hvad der førte til præliminærfreden i [[Nikolsburg]] den [[26. juli]] og den endelige [[Pragfreden|fred i Prag]] den [[23. august]], hvorved Østrig opgav sin stilling i Tyskland, overlod Slesvig og Holsten til Preussen og betalte 20 mio. thaler i krigsomkostninger. Dagen efter Prag-freden holdt forbundsdagen sit sidste møde i [[Augsburg]], hvortil den 14. juli var flyttet fra Frankfurt, og et par dage før var Preussen blevet enig med småstaterne om deres indtrædelse i et nordtysk forbund under Preussens ledelse. I forbundet, hvis sydgrænse Main-linienlinjen skulle være, optoges senere [[Sachsen]] og den nordlige del af [[Hessen-Darmstadt]], mens [[Slesvig]], [[Holsten]], [[Hannover]], [[Hessen-Kassel]], [[Nassau]] og [[Frankfurt am Main]] indlemmedes i Preussen. De andre nordtyske stater blev tvunget ind i [[Det nordtyske Forbund]], der fik Bismarck som forbundskansler. Forbundet skulle have et forbundsråd samt en rigsdag, hvor medlemmerne skulle vælges for tre år, med almindelig stemmeret.
 
== Noter ==