Eksistentiel fænomenologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
'''Eksistentiel fænomenologi''' udspringer af [[Martin Heidegger]]s værk ''Sein und Zeit'' (1927, dansk udgave, ''Væren og Tid'', 2007), [[Jean-Paul Sartre]]s sene fænomenologi og [[Maurice Merleau-Ponty]]s værk ''Phénoménologie de la perception'' (1945, reduceret dansk udgave, ''Kroppens fænomenologi'', 2009).
Eksistentiel fænomenologi er den retning inden for [[fænomenologi]]en, som antager mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont, [[livsverden]]. Eksistentiel fænomenologi er således kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, uden at denne dog kan reduceres til et [[subjekt]]. Udgangspunktet er [[Heidegger]]s [[eksistens]]-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles [[livsverden]]. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt relationelt, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).
| |||