Franz Schubert: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ujkiol (diskussion | bidrag) |
Ujkiol (diskussion | bidrag) |
||
Linje 43:
I 1815 komponerede Schubert et stort antal værker. Trods sit arbejde som hjælpelærer fuldendte han to symfonier (nr. 2 i B-dur, nr. 3 i D-dur), to messer (nr. 2 i G-dur, nr. 3 i B-dur) og operaerne ''Der vierjährige Posten'', ''Fernando'' og ''Claudine von Villabella''. Dertil kom strygekvartetten i g-mol, 40 sonater, nogle andre værker for klaver samt omkring 150 sange,<ref>{{en sprog}} Newbould, Brian. ''Schubert: The music and the man'', p. 40.</ref> nogle af betydelig længde, af hvilke han ofte skrev flere om dagen.
På grund af vanskelighederne ved at kombinere arbejdet som lærer med sin musikalske tilværelse gjorde Schubert flere forsøg på at etablere sig som komponist, men forlagene ville ikke gå med til at udgive hans værker. I foråret 1816 søgte han forgæves stillingen som kapelmester i Laibach (i dag [[Ljubljana]]). Gennem sin ven Spaun kom han i kontakt med [[Franz von Schober]]. På hans opfordring fratrådte Schubert stillingen som lærer og boede i otte måneder hos Schober for at have mere tid til at komponere. Blandt kompositionerne fra denne tid kan nævnes ''Symfoni nr. 4'' i c-mol (”Den tragiske”), ''Symfoni nr. 5'' i B-dur og ''Messe nr. 4'' i C-dur.
I løbet af denne tid voksede hans bekendtskabskreds støt, bl.a. med [[Moritz von Schwind]]. Digteren [[Johann Mayrhofer]], som han lærte at kende i december 1814, skrev to [[libretto]]er til ham. Schober præsenterede ham for barytonen [[Johann Michael Vogl]], som på den tid var en af de mest betydningsfulde sangere ved [[Wiener Hofoper]]. Han opførte Schuberts sange ved sine musikalske saloner, og således kom de til offentlighedens kendskab. Pianisten Josef von Gahy spillede hans sonater og fantasier. Familien Sonnleithner, især den ældste søn [[Leopold von Sonnleithner]], afholdt fra 1812 såkaldte [[Schubertiade]]r til Schuberts ære.
| |||