{{harflertydig4|Denne artikel omhandler norske målformer. For andre målformer, se [[standardsprog]].}}
[[Fil:Målformer i Norge.svg|thumb|Målformer efter kommune.{{legend|#fd6c52|Bokmål}}{{legend|#00c7f4|2=Nynorsk}}{{legend|gray|Neutral}}]]
'''''Målform''''' er det ord, norske love og norske myndigheder bruger om de to officielle [[norsk]]e skriftsprogsnormaler [[bokmål]] og [[nynorsk]]. De to målformer er sidestillet i alle organer for stat, fylkeskommune og kommune. Elever i videregående skole og i grundskolens højere klassetrin kan frit vælge, hvilken målform de vil have som hovedmål.
Staten kontrollerer de to skriftsprogsnormaler gennem forvaltningsorganet [[SpråkrådetNorsk Språkråd]], men normerer ikke [[udtale]]n. ''Målform'' er synonymt med ''[[standardsprog]]'' eller ''normalsprog'', men i andre lande er det almindeligt, at også udtalen af standardsprogene normaliseres, enten officielt eller de facto. Dette er tilfældet i for eksempel [[rigssvensk|svensk]], [[rigsdansk|dansk]], [[engelsk (sprog)|engelsk]] og [[standardtysk|tysk]].
Valget af ordet ''målform'' har sprogpolitiske konnotationer. I modsætning til ''normalsprog'' implicererantyder det ikke at dialekter ikke er "normale". Videre implicererangiver det, at bokmål og nynorsk er ''former'' af samme sprog, og ikke adskilte skandinaviske sprog på linje med [[Dansk (sprog)|dansk]] og [[svensk]].
''Målform'' har fået en vishvis brug også ut overudover den officielle betydning. For eksempel omtales [[riksmål]] af og til som en målform.
