Folkesuverænitetsprincippet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m nogle tilføjelser |
Ramloser (diskussion | bidrag) m fixer note |
||
Linje 4:
Princippet formuleres første gang i en udtalelse fra det engelske parlament i sommeren [[1649]] efter opgøret med kong [[Karl 1. af England]]. Det blev ved udtalelsen i første ombæring, men princippet blev effektueret som [[parlamentarisme|parlamentarisk]] princip i England fra [[1689]]. Senere formuleres princippet af [[Jean-Jacques Rousseau]] i hans værk ''[[Socialkontrakten]]''. Folkesuverænitetsprincippet var således tæt knyttet til [[liberalisme]]ns fremvækst i [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]], hvor det blev brugt som et våben i borgerskabets kamp mod kongemagten og adelens privilegier.
I den [[teori|teoretiske debat]] om [[demokrati]]ets udformning er folkesuverænitetsprincippet defineret som ''folket, der fastsætter og opretholder retsordenen''. I praksis kan dette enten forekomme gennem et direkte demokrati ved vedtagelser i en folkeforsaming, eller i et repræsentativt demokrati, hvor den endelige afgørelse ligger hos [[parlament]]et.<ref name="Hansen"> Hansen (2010), s. 168</ref> Princippet kan dog også være formuleret som "magten udøves i overensstemmelse med folkets vilje".<ref name="Hansen"/> Den offentlige mening er i denne tolkning "vox populi", og enhver udøvelse af folkets vilje er i overensstemmelse med princippet.
Mange forfatninger rummer referencer til folkesuverænitetsprincippet, eksempelvis [[Norges grundlov]], mens [[Danmarks Grundlov]] fastslår, at magten er hos [[Folketinget]] og kongen i forening og altså kun delvist [[implementering|implementerer]] princippet. Som regel optræder princippet som et krav om, at styret skal udgå fra en [[folkevalgt forsamling]] eller gennem direkte [[folkeafstemning]]er.
| |||