Landskabsmaleri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot: Ændrer ca:Paisatge (gènere pictòric) til ca:Paisatge
Linje 21:
I [[Italien]], hvor landskabskunsten tidlig dyrkedes i [[Siena]], [[Ambrogio Lorenzetti]], derefter af [[Piero di Cosimo]], [[Antonio del Pollaiolo]] etc. også [[Benozzo Gozzoli]]s fresker i [[Pisa]], blev det især [[Antonio da Correggio|Correggio]], [[Giorgione]] og først og fremmest Tizian, der gjorde det landskabelige til et selvstændigt element i billedets samvirkning; endvidere kan nævnes Tizianos elev [[Andrea Schiavone]] og [[Jacopo Bassano]], og overhovedet den venetianske skole; [[Annibale Carracci]] skabte et selvstændigt landskabsmaleri. Hans og [[Bologneserskolen]]s klassiske landskabskunst med den arkitektoniske opbygning, store og rene linjer, blev banebrydende for den "historiske" gren af landskabskunsten, som den fortættedes og udvikledes til kulmination i [[Frankrig]], i [[Holland]] oversatte [[Bartholomeus Breenbergh]] og fæller den Carracci’ske retning ”en miniature”; vigtige italienske navne i denne kunstgrens historie er [[Francesco Albani]], [[Giovanni Francesco Grimaldi]], [[Guido Reni]], [[Domenico Zampieri]] og [[Salvator Rosa]], det "romantiske" landskab. En betydelig kraft tilførtes den italienske kunst ved hollænderen [[Paul Bril]]. Fra ham gik impulserne videre til hans værkfælle fra [[Frankfurt]] [[Adam Elsheimer]] og derfra til [[Rembrandt]] og til [[Flandern]], de "blå" landskabsmalere, gennem J. Brueghel.
 
Men større betydning fik han vel i Frankrig for [[Nicolas Poussin]], den egentlige skaber af [[det heroiske landskab]] med [[mytologi]]sk staffage, dennes svoger [[Gaspard Dughet]] og først og fremmest [[Claude Lorrain]], hvis skønne elysiske landskaber med den ubrudte harmoni, milde fred og det gyldne lys blev som et ”[[dogme]]” for megen senere landskabskunst og toges forfængelig i skabelonmæssige efterligninger i tusindvis. Fine malere og dygtige repræsentanter for den Lorrain’ske retning traffes især i Nederlandene: [[Herman van Swanevelt]], [[Jan Dirksz Both]], [[Jan Hackaert]] etc.
 
== 1500-tallet ==