Forskel mellem versioner af "Kjartan Fløgstad"

29 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
linkfix
m (Tilføjede Kategori:Nordmænd i 1900-tallet ved hjælp af Hotcat)
m (linkfix)
Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med ''Den hemmelege jubel''. I 1972 kom novellesamlingen ''Fangliner'', hvor han lader søfolk og skiftholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens [[marxistisk]]e grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen ''Dalen Portland''. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I ''[[Fyr og flamme]]'' er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed.
 
I romanen ''Kniven på strupen'' fra 1992 er hele handlingen lagt i samtiden, og romanen er en stram satire over [[stress]], [[Urbanisering|urbanisme]] og [[postmodernisme]]. Flere af hans bøger handler om personer, som bevæger sig i lovens gråzone eller på den anden side af loven, som «terroristromanen» ''Fimbul''. I tillæg har han skrevet to rene kriminalromaner under pseudonymerne[[pseudonym]]erne K. Villun og K. Villum.
 
Fløgstad har været en aktiv kulturdebatør og essayist. På samme vis som romanerne demonstrerer essayistikken et tvetydig forhold til norsk industrikultur på den ene side og international kulturindustri på den anden. Han har skrevet en [[biografi]] om digteren [[Claes Gill]], rejseskildringer fra [[Latinamerika]], om norske udvandrere til [[Sydamerika]], og har dessuden gendigtet latinamerikanske lyrikere. ''Arbeidets lys'' er en analyse af sværindustrien i Sauda, og ''Osloprosessen'' tager for sig afstanden mellem hovedstadens selforståelse og byens minskende betydning for landets værdiskabelse. Med ''Brennbart'' kaster han sig ind i debatten om forholdet mellem [[riksmålsbevegelsenriksmål]]sbevægelsen og [[Nasjonal Samling]]. I ''Brennbart'' viser han, at den nynorske [[Noregs Mållag|målrørelse]] ikke samarbejdede med [[Quisling]]-styret, som mange har troet. Det gjorde derimod [[riksmål]]sbevægelsenriksmålsbevægelsen, somhvilket få har vistværet klar over. Han angreb også historikerne [[Hans Fredrik Dahl]] og [[Lars Roar Langslet]] for at forfalske sproghistorien. Med romanen ''Grand Manila'' greb Fløgstad tilbage til temaerne i bøger som ''Dalen Portland'' og ''Fyr og flamme''. En af hans sidste udgivelser er den essayistiske rejsbog ''Pyramiden. Portret af ein forlaten utopi'', om en nedlagt sovjetisk mineby på [[Svalbard]].
Fløgstad dyrker en særpræget stil i romanerne såvel som i sagprosaen; han blander sprog fra forskellige stilnivauer, leger med ordspil og [[allusion|alluderer]] til andre tekster og til film. Han er en af de fremmeste repræsentanter for [[magisk realisme]] på norsk, og realistiske handlingsforløb slår pludselig over i det fantastiske.
 
5.850

redigeringer