Frans Michael Franzén: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m tilføjer Svensksprogede forfattere fra Sverige til (næsten) alle forfattere fra Sverige - skal tjekkes efterfølgende! ved brug af AWB |
kat. |
||
Linje 9:
[[præst]], først i [[Kumla]] i [[Nerike]], senere i [[Stockholm]] og endelig (1834) [[biskop]] i [[Härnösands Stift|Hernösand]], hvor han døde. Medlem af [[svenske Akademien]] var han blevet allerede [[1808]], og [[1824]]-[[1834|34]] var han Akademiens [[sekretær]].
Allerede tidlig fremtrådte Franzén som digter,hans første digte spredtes landet rundt i
Afskrifter og modtoges med Begejstring, især »Selmadigtene«, som var fremkaldt af hans▼
Kærlighed til en ung Dame; til de kendteste hører: »Menniskens anlete«, »De tre behagen«,▼
▲Afskrifter og modtoges med Begejstring, især
»Till Selma«, »De små«, »Unga flicka i din vår«, de elskværdige Drikkeviser: »Goda gosse▼
glcset tom«, »Sörj ej den gryende dagen«,»Champagnevinet«, og ikke mindst »Den gamle▼
knekten« o. fl. Af hans Ungdomsdigte bør ikke glemmes de af den skandinaviske Bevægelse i▼
▲hører: »Menniskens anlete«, »De tre behagen«,
sin smukke Sang om Creutz (1797) vandt hansv. Akademiens store Pris. Af hans mere didaktisk-religiøse Digte kan nævnes: »Emili eller en afton i Lappland«, »Tidsbilder« o. fl.
▲vår«, de elskværdige Drikkeviser: »Goda gosse
Grunden til. at hans Digtning saa tidlig slog igennem, var ikke blot den milde elskelige Personlighed, der overalt lyste igennem den, men ogsaa det ny og friske, den bragte, paavirket
som den var af den ny tyske Litt. (Klopstock, Voss o. a.) helt uden for den herskende▼
▲»Champagnevinet«, og ikke mindst »Den gamle
akademiske Smiag, Han paaskønnedes derfor ogsaa af Kellgren, som optog bl.a. »Menniskans▼
▲knekten« o. fl. Af hans Ungdomsdigte bør ikke
anlete« i »Stcckholmsposten«. Skønt han som sagt stod uden for den akademiske Retning, traadte han dog aldrig i Opposition til den; al1 Polemik var hans ireniske Natur imod. Paa den ,anden Side kunde han ikke slutte sig til Fosforister-ne, hvor meget han end i fl. Henseender delte deres Anskuelser, og da der fra disses Kredse rettedes nogle efter hans Anskuelse uretfærdige. Angreb mod de gl,, tog han bestemt Afstand fra dem, og skrev bl. a, »Thorilds skugga till Leopold«. Af hans senere Digtning er hans mange smukke Salmer det værdifuldeste. Som historiker er han især bekendt for den Række Mindeskrifter, han i sin Egenskab af Akademiets Sekretær fik Lejlighed til at udarbejde; de kendteste er Skildringerne af [[fru Lenngren]], [[Lidner]] og [[Creutz]].
▲sånggudin-nan till den svenska« og »Svea till Dana«. For
▲som den var af den ny tyske Litt. (Klopstock,
▲akademiske Smiag, Han paaskønnedes derfor ogsaa
{{salmonsens}}
Line 58 ⟶ 28:
[[Kategori:Biskopper fra Sverige]]
[[Kategori:Digtere fra Sverige]]
[[Kategori:
[[Kategori:Salmedigtere]]
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Finland]]
[[Kategori:Svenskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Finner i 1800-tallet]]
[[Kategori:Medlemmer af Svenska Akademien]]
[[Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Finlandssvenske forfattere]]
[[de:Frans Michael Franzén]]
| |||