Hegemoni: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot tilføjer ms:Hegemoni |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Retter stavefejl; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
== Ordets historie ==
'''Hegemoni''' er oprindeligt et græsk ord for overherredømme. Hegemoni henviste til den magt og indflydelse som en militært stærkere bystat i [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]] havde over andre bystater. Allerede i [[antikken]] blev begrebet ''hegemoni'' imidlertid udvidet til at omfatte en bystats evne til at dominere andre bystater på andre måder end ved brug af militærmagt. Begrebet ''hegemoni'' kan derfor også relateres til begrebet ''stormagtsdominans''.
{{Quote
|Magt er meget sjældent begrænset til ren udøvelse af brutal styrke... Det romerske imperium styrkede sin [[autoritet]] og [[legitimitet]] ved at bruge [[ceremoni]]er, skjule den faktiske magt ved at fremvise sin vellykkethed, belønne de rette [[traditioner]]er og fremvise sine ubegrænsede resurser... Magt er en meget mere kompleks og mystisk kvalitet end nogen manifestation af den kan give udtryk for. Det handler mere om indtryk og teater, og om at overtale dem som autoriteten udøves overfor. Overtale dem til at acceptere at det er fornuftig at underkaste sig autoriteten. I den grad den romerske stats magt var afhængig af vise sin magt, var virkemidlet i antikken (og ''er'' fortsat i dag) at skabe, manipulere og danne visse opfattelser til folk. I udbredelsen af imperiet, i hvilken som helst grad, var kunst magt.
Linje 10:
}}
== Teorier
Gennem historien har kulturel og politisk magt i noget område sjældent opnået en perfekt balance. I [[Ernesto Laclau]] og [[Chantal Mouffe]]s seneste værker kan hegemoni forstås som et forsøg på at få en given [[diskurs]] til at vinde indflydelse med reduktionistisk retorik og heraf afledt praksis. Med retoriske reduktioner menes en verbal [[artikulation]] der universaliserer et givet begreb eller en given forestilling.
Hegemoni berører også perspektivet til den alment accepterede historie, som den bliver skrevet af de kulturelle sejrherrer for et betvungent publikum – således hos [[Antonio Gramsci]].
|