Versionen fra 15. feb. 2013, 00:04 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m Robot tilføjer hy:Եգիպտացորեն ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. feb. 2013, 16:35 redigér fjern redigering Erikhj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.123 edits m småret Gå til næste forskel →
Linje 14: \| art = Zea mays }} '''Majs (''Zea mays'')''' er en [[afgrøde]], som spises kogt, [[grill]]et med [[smør]] eller laves til [[cornflakes]]. Nogle majssorter kan anvendes til [[popcorn]]. [[Fodermajs]] bruges til [[husdyr]]. Den høstes gerne inden den er modnet helt, hvis den skal spises uforarbejdet. Derimod venter man med høsten, hvis den skal forarbejdes til f.eks. [[majsmel\|majs]][[mel]]. Dette skyldes, at majskernerne tørrer ud ved modningen, og dermed bliver lettere at forarbejde – eksempelvis til majsmel. Ved ristning af de tørrede kerner kan man få popcorn ogeller cornflakes. Ensidig majsspisning kan medføre [[vitaminmangel]]. Majsplanten, specielt de unge ~~majsskkud~~majsskud, indeholder et kraftigt [[antibiotika\|antibiotikum]], [[DIMBOA]], også kendt som et [[benzoxazinoid]], der er et naturligt forsvar mod skadedyr som [[insekter]] samt [[svampe]] og [[bakterier]]. == Historie == Majskolben er ikke en naturlig ~~Danmark~~ dansk plante, men har dog været i Europa siden [[1500-tallet]], hvor [[Spanien\|spanierne]] bragte den hjem fra [[Mesoamerika]]. [[Fil:Maize-teosinte.jpg\|left\|thumb\|Udviklingen fra Teosinte til moderne majs.]] Linje 32: De majsdyrkende, oprindelige folk i Mesoamerika vidste godt, at majsen var kunstigt fremavlet, og de lagde vægt på at dyrke ''Majsens mor'' (græsarten [[Teosinte]] (''Zea mays ssp. parviglumis'')) langs yderkanten af markerne for at sikre god bestøvning. Planten begyndte at brede sig til [[Afrika]] og [[Asien]]. Idéen var ikke at bruge majsen som menneskeføde, men mere til hønsefoder. Under den [[Irland (ø)\|irske]] [[hungersnød]] i [[1845]], hvor [[kartoffel]]høsten endnu engang var slået fejl, begyndte [[USA]] at sende majs til Irland. <!-- I starten ville de dog ~~heller~~hellere sulte end at spise denne grøntsag. kilde savnes? --> Majskobler kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder [[metan]]gas ved lavt tryk.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2007/02/070220132230.htm February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs] Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that [[fraktal\|fractal]] pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing [[Naturgas\|natural gas]]..."</ref> Linje 40: == GMO == Majs er blevet [[genetisk modificeret organisme\|generisk modificeret]] af firmaet [[Monsanto]] til at modstå [[Ukrudtsmiddel\|ukrudtsmidlerne]] [[Glyfosat\|”Roundup”, glyfosat]] og glufosinat, og til at modstå insekter (se [[MON 863]]-majs, der er genetisk modificeret med genet for et [[insekticid]] (protein) fra ''[[Bacillus thuringiensis]]''). Vitaminindholdet i en sydafrikansk sort ved betegnelsen ''M37W'' er blevet forøget 169 gange for beta caroten (forstadie til [[vitamin A]]), 6 gange for [[vitamin C]] og 2 gange for [[folat]].<ref>[http://www.pnas.org/content/early/2009/04/27/0901412106.abstract?sid=24c40170-11c6-417b-b25b-dba9a8cf07fb Shaista Naqvi, et al. ''Transgenic multivitamin corn through biofortification of endosperm with three vitamins representing three distinct metabolic pathways'' PNAS April 27, 2009.]</ref> EU har godkendt seks majssorter til dyrkning.<ref>[http://www.maskinbladet.dk/artikel/eu-godkender-seks-gmo-majs EU godkender seks GMO-majs, 2010]</ref>

Majs: Forskelle mellem versioner