Thomas Paine: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 16:
Paine kom til Amerika, da konflikten mellem kolonisterne og England var på sit højeste. Efter at der var udgydt blod under slaget ved [[Lexington (Massachusetts)|Lexington]] og [[Concord]] 19. april 1775, plæderede Paine for, at Amerika ikke kun skulle gøre oprør mod beskatningen, men også kræve uafhængighed. Han beskrev sine ideer i ''Common Sense'' fra januar 1776. Den 50 sider store pamflet blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer på få måneder. Mere end nogen anden publikation banede ''Common Sense'' vejen for Uafhængighedserklæringen, enstemmigt vedtaget [[4. juli]] [[1776]].
 
I den følgende krig fungerede Paine som frivillig assistent for general Greene. Hans store bidrag til patriotismen var de 16 "Crisis" (vendepunkt) skrifter trykt mellem 1776 og 1783, hver især underskrevet "Common Sense." "The American Crisis. Number I," som kom 19. december 1776, mens [[George Washington]]s hær var ved at falde fra hinanden, begyndte med dette flammende opråb: "Disse er tider, der prøver mænds sjæle," og Washington lod dette flyveblad læse for alle soldaterne i [[Valley Forge]]. Paines hudløse ærlighedåbenmundethed kostede ham posten som sekretær i Komiteen for Udenlandske Affærer i 1779, en plads han havde haft siden 1777. Paine blev nødt til at citere fra hemmelige dokumenter for at dokumentere sine beskyldninger mod et vist kongresmedlem. Fejen kostede Paine hans lønnede plads i komiteen.
 
Thomas Paines akutte behov for en fast indtægt blev imødekommet, da han tiltrådte som assistent for Pennsylvanias Generalforsamling november samme år. Her lagde han mærke til, at de amerikanske revolutionære tropper var ved at miste gejsten på grund af manglende betaling og forsyninger. Paine brugte 500 dollar af sin egen løn, et uhyre beløb for sin tid, på at stifte en hjælpeordning for at forsyne tropperne. Hans rejse til Frankrig med John Laurens bragte i 1781 penge, tøj og ammunition med hjem. Det var forsyninger, som havde afgørende indflydelse på revolutionens udfald.