Gerald var nevø af biskopen af St. David og sønnesønn af [[Gerald de Windsor]] i de Windsors ægteskab med den berygtede [[Nest ferch Rhys]], datter af [[Rhys ap Tewdwr]]. Familien var også i slægt med den walisiske adelsfamilie Rhys (se [[Rhys ap Gruffydd]]).
'''Gerald avtog Wales'''en (fødtteologisk ca.uddannelse [[1146]], død ca.i [[1223Gloucester]]), ogsåfulgt kjent som under hans [[latin]]ske navn ''Giraldus Cambrensis'' og hans [[Walisisk språk|walisiske]] navn ''Gerallt Gymro'', varaf en prestperiode ogmed kronikør av egen samtidstudier i [[middelalderenParis]]. GeraldHan blehåbede født rundt 1146 ved [[Manorbier Castle]] i [[Pembrokeshire]] av blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var ''Gerald de Barri'', og hans latinske navn var ''Giraldus Cambrensis''. Hans håb ompå at efterfølge sin onkel som biskop af St. David i [[1176]], men blev knustvraget til posten, muligvis på grund af hanssin walisiske blodafstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev valgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til [[Irland]]. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som ''[[Topographia Hibernica'']] ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, ''[[Expugnatio Hibernica'']].▼
Gerald tog en teologisk uddannelse i [[Gloucester]], fulgt af en periode med studier i [[Paris]]. [[Fil:Walter of Newburgh.jpg|thumb|Gerald av Wales, framstilt ved sin skrivepult.]]
▲'''Gerald av Wales''' (født ca. [[1146]], død ca. [[1223]]), også kjent som under hans [[latin]]ske navn ''Giraldus Cambrensis'' og hans [[Walisisk språk|walisiske]] navn ''Gerallt Gymro'', var en prest og kronikør av egen samtid i [[middelalderen]]. Gerald ble født rundt 1146 ved [[Manorbier Castle]] i [[Pembrokeshire]] av blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var ''Gerald de Barri'', og hans latinske navn var ''Giraldus Cambrensis''. Hans håb om at efterfølge sin onkel som biskop i [[1176]] blev knust, muligvis på grund af hans walisiske blod. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev valgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til [[Irland]]. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som ''Topographia Hibernica'' ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, ''Expugnatio Hibernica''.
Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge [[Ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskopen af Canterbury]], [[Baldwin af Exeter]], på en rundrejse i [[Wales]] i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til [[det [[tredje korstog]]. Hans optegnelser fra rejsen, ''[[Itinerarium Cambriae'']] ([[1191]]) blev fulgt af ''[[Descriptio Cambriae'']] i [[1194]]. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter, betydningsfulde for deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, skønt ikke til at stole på og fyldt med [[ideologi]] og med en højst særegen og [[idiosynkrati]]sk stil. I [[1198]] dukkerfremkom der en ny mulighed op for at Gerald for atkunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen avvistafvist. Han forsøgte gentagne gange at ændre [[Hubert Walter]]s beslutning, bl.a. ved arat rejse til [[Roma]] for bede paven om støtte, men uden held. I [[1203]] gav Gerald af Wales op og tilbragte resten af livet med [[akademisk]]e studier,. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om politik.Hanog døde omkring 1223, sandsynligvis i [[Lincoln]] i England.
