Suverænitet: Forskelle mellem versioner

'''Suverænitet''' (([[fransk sprog|fransk]]) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, [[latin]], (superior »højere«)) er et princip om selvbestemmelsesret. Den ydre suverænitet sikrer en [[stat]] uafhængihed fra andre landområder eller grupper af mennesker.<ref name="britannica">{{cite encyclopedia|encyclopedia=[[Encyclopædia Britannica]]|title=sovereignty (politics)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/557065/sovereignty |accessdate=5 August 2010}}</ref> Den indre suverænitet giver staten myndighed til at opretholde [[jura|retsorden]] og varetage borgernes fælles interesser. <ref name="britannica"/>. <ref name="Hansen"> Hansen (2010), s. 164</ref>

[[Thomas Hobbes]]' [[Leviathan (Hobbes)|Leviathan]] [[legitimitet|legitimerer]] suverænens magt ved opretholdelsen af lov og orden. I [[enevælde]]n var suveræniteten direkte knyttet til suverænens person, og denne var kun ansvarlig overfor Gud. <ref name="Hansen"/>

Ofte nævnes [[Jean Bodin]]s værk ''Les Six livres de la République'' <ref> 6 bøger om republikken</ref> som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i [[jura|statsretslig]] forstand. De [[feudalisme|feudale]] samfunds magtdeling mellem [[konge]], [[kirke]] og [[adel]] kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for [[enevælden]] som den koncentration af myndighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. <ref name="hede">{{cite web|last=Rasmussen|first=Lise Hedegaard|Year= 2002|title=INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING |publisher=Jean Monnets Skriftserie|page=18}}</ref> Denne tolkning udgjorde grundlaget for [[legitimitet|legitimeringen]] af enevældens magtapperat og var grundlaget for de westfalske traktater.<ref name="hede"/>

Med [[folkesuverænitetsprincippet]] opstod en anden magtdelingslære: Delingen i [[lovgivende magt]], [[udøvende magt]] og [[dømmende magt]], hvor myndigheder udøver suverænitet på folkets vegne. Denne deling skabte et problem, idet der teoretisk set ikke kan være tre suveræner i samme stat.<ref name="Hansen"/> Dette problem løses let i et [[parlamentarisme|parlamentarisk system]], hvor den lovgivende forsamling er defineret som øverste myndighed. I praksis antages den lovgivende forsamling også i lande med klassisk magtdeling for at være suverænen. <ref name="Hansen"/>

* national suverænitet - den kontrol, en myndighed har i staten, <ref name=Krasner>{{cite book|pages=6–12|url=http://books.google.com/books?id=ISqwQIBQff4C&lpg=PA7&pg=PA7|title=Problematic Sovereignty: Contested Rules and Political Possibilities|isbn=9780231121798|author1=Krasner|first1=Professor Stephen D.|year=2001}}</ref>

* [[interdependens]] suverænitet - kontrol med aktiviteter, der passerer landegrænser, fx. [[EU]]'s kontrol med grænsehandel <ref name=Krasner/>

* international legitim suverænitet - formel international kontrol med suveræne stater, fx. gennem [[FN]]'s konventioner<ref name=Krasner/>

Gennem [[traktat]]er kan en stat afgive sin suverænitet i et nærmere afgrænset omfang. [[EU]]s medlemsstater har gennem underskrivelsen af [[Romtraktaten]] og efterfølgende bindende traktater overdraget suverænitet til Unionen, ligesom underskrivelse af [[FN]]s traktater kan indebære afgivelse af suverænitet.<ref> I [[Danmark]] indeholder [[Grundloven]], især §20, bestemmelser om suverænitetsafgivelse.</ref>

*Hansen, Mogens Herman (2010): ''Demokrati som styreform og som ideologi'', Museum Tusculanums Forlag, København.

*Jellinek, Georg: ''Allgemeine Staatslehre'' (Berlin 2. Opl. 1905)