Slaget ved Halmstad: Forskelle mellem versioner

Oplysningerne om styrkernes størrelse varierer. Sammensætningen af den danske hær er klar, men den talmæssige størrelse er usikker. Svenske kilder plejer at opgive 4.000 mand, hvilket man plejer at reducere til 3.000.<ref name="Stade97">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|p=97}}</ref> Det sandsynlige antal var nærmere 4.000 og mindst 3.500.<ref name="Stade97">< /ref> Den svenske styrkes sammensætning og størrelse er usikker, men beregnes til 18-20 [[skvadron]]er rytteri og [[dragon (soldat)|dragoner]] og seks [[bataljon]]er fodfolk, hvilket beregnes at give en mængde på 6.000 mand.<ref name="Stade98">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|p=98}}</ref>

Slaget indledtes mellem klokken otte og klokken ni om morgenen.<ref name="Stade100">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|p=100}}</ref> Slagpladsen var sydstranden af Fylleåen.<ref name="Stade96">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|p=96}}</ref> Den var ikke ideel for hverken angribere eller forsvarere, men det svenske kavalleri kunne opstille sig i planlagt slagordning. Den svenske slagordning var konventionel med to kavallerifløje – den højre med kongen selv var noget stærkere end den venstre – og med infanteriet der i mellem, da det var ankommet. Artilleristykker blev stillet op i mindre mellemrum i slagordningen. Den danske slagordning var tilsvarende.<ref name="Stade100">< /ref>

Striden var ovre på knapt en time og indledtes måske med et dansk angreb. Det svenske kavalleris højre fløj vadede over åen og angreb det danske kavalleri i ryggen,<ref name="Kuvaja87">< /ref> hvilket gjorde det muligt for resten af den svenske hær at gå over åen. Den venstre svenske fløj, som var svagere end den højre, fik problemer, men fodfolket rykkede stadig frem. Striden mellem infanteritropperne var hård, men gennem det svenske kavalleris indsats blev danskerne drevet over åen.<ref name="Sundberg">{{Harvnb|Sundberg|2002|p=268}}</ref>

Mens det svenske infanteri var igangi gang med at indtage sin plats i slaglinjen forøgedes den danske artilleriild, og det danske infanteri indledte angrebet. Danske dragoner brød ud af slaglinjen og angreb [[Skaraborgs regemente (infanteri)|Skaraborgsbrigaden]] inden, at denne havde nået at indtage sine pladser, men angrebet blev slået tilbage. Den danske major Hein gennemførte en [[karakoll]] og forsøgte at bryde igennem skaraborgernes led, men de nedslog størstedelen af dragonerna. Efter gennembruddet støtte Heins tropper på en skvadron fra [[Skånska kavalleriregementet]]. En hård kamp opstod og Hein blev taget til fange. To danske bataljoner, beskyttede af spidsvogne, forårsagede stort besvær for svenskerne, men den svenske garde formåede at tage sig forbi og gennemføre et angreb, hvorved danskerne veg bort. Efter, at de danske ledere var faldet, flygtede deres tropper over Fylleåen efter tapper strid, hvor de udstod 17 skudsalver fra den svenske gardes musköter, og led store tab. Gardets tredje bataljon pressede en dansk bataljon tillbage over åen, hvilket forårsagede panik blandt danskarne.<ref name="Isacson3436">< /ref>

Endog mellem den svenske højre fløj og den danske venstre fløj var striden hård. Kong [[Karl 11.|Karl]], Ascheberg og [[Erik Dahlbergh|Dahlbergh]] red i front for højre fløj, hvorved Ascheberg blev skadet af to skud i armen. Første linje bestod af otte kompagnier fra [[Livregementet till häst (det äldre)|Livregementet]] under ledelse af oberst [[Nils Bielke (1644-1716)|Nils Bielke]], samt to af kongens [[Drabant (livvagt)|drabantkompagnier]]. Fløjen gik frem i galop og angreb med blanke våben i fuld karriere ind i fjendens tropper, efter at have affyret pistolerne ("à la française"). Bielke såredes under striden. Efter, at det svenske kavalleri havde slået det danske, tog de sig over Fylleåen og angreb den danske center i ryggen. Panik udbrød og de danske tropper flygtede over åen. Duncan fik ikke bragt en ordnet retræte og samlet tropperne til modstand. Han så sig derfor tvunget til at sende en trompeterer til svenskerne for at meddele, at han var rede til at nedlægge våbnene for at undgå en fortsat nedslagtning, hvilket accepteredes af kong Karl.<ref name="Isacson3436">< /ref>

Det råder uklarhed om de to siders tab. De danske tab var store med næsten 1.000 døde og 2.000 tilfangetagna (1.567 fångar og 469, som overgik til den svenske hær<ref name="Isacson3436"/>) hvoraf omtrent hundrede officerer, blandt andre den danske hærfører Duncan. Kun 500-600 danskere undkom. På svensk side opgik tabene til blot 200 døde og sårede.<ref name="Kuvaja87">< /ref><ref name="Stade102">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|p=102}}</ref> Visse kilder angiver de svenska tab til 50 mand, hvilket sandsynligvis er for lavt.<ref name="Sundberg">< /ref> De officielle svenske tabstal angiver 185 mand, af hvilke 41 menige og fem officerer døde.<ref name="Isacson3436">{{Harvnb|Isacson|2009|pp=34-36}}</ref> Danskerne mistede også faner, standar, ni kanoner og nogle mörsare.<ref name="Isacson3436">< /ref> [[Johan Friedrich Lützow]] var en tysk oberstløjtnant i dansk tjeneste, som ifølge overleveringen alene dræbte 17 svenske soldater, da han forsvarede en bro over Fylleåen. Han ansås så tapper, at svenskerne senere rejste en mindesten med inskriptionen :”''Stympad men Kämpande Föll här den tappre Lützow i Fältslaget den 17 aug 1676''”.

Med 3.000 danskere sat ud af spil svækkedes den danska hær. De svenske tropper og deres ledelse fik forøget deres selvtillid, da det havde vist sig, at danskerne var mindre slagkraftige end forventet. Dette havde stor betydning for de følgende kampe.<ref name="Kuvaja87">< /ref> Karl 11. og de svenske styrker gik efter slaget i forsvarsstilling bag åen [[Viskan]] ved Syllinge ([[Åskloster]]). Danskerne anså, at risikoen ved et angreb mod svenskernes forsvarsstilling var for stor og trak sig derfor tilbage i vinterkvarter ved [[Rönne å]] mellem Helsingborg og [[Ängelholm]]. De danske styrker blev på grund af nederlaget forhindrede i at indtage Halmstad og forenes med de norske styrker i Bohuslän. Efter svenske forstærkninger til Göteborg og udeblevet hjælp fra de danske tropper opgav de norske styrker belejringen af Göteborg.<ref name="Kuvaja89">{{Harvnb|Kuvaja|2008|p=89}}</ref> Rent militært betød den svenske sejr kun lidt, men den svenske ledelse drog lærdom af erfaringerne ved kommende slag.<ref name="Stade102103">{{Harvnb|Stade|Rystad|2005|pp=102-103}}</ref>