Hack Kampmann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Værker: flere posthuse |
{{Carlsberg|collapsed}} |
||
Linje 3:
[[Fil:Hack Kampmann.jpg|thumb|200px|Hack Kampmann fotograferet af [[Julie Laurberg]]]]
[[Fil:Hack Kampmann2.jpg|thumb|200px|Hack Kampmann]]
''' Hack [[Kampmann]]''' ([[6. september]] [[1856]] i [[Ebeltoft]] – [[27. juni]] [[1920]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[arkitekt]], [[kongelig bygningsinspektør]], [[professor]] i arkitektur og maler. Han fik stor indflydelse på først [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]] og siden [[nyklassicisme]]n i dansk arkitektur og står som en særligt markant arkitekt i [[
== Uddannelse og rejser ==
Han var søn af [[provst]] Christian Peter Georg Kampmann (født 17. august 1816) og Johanne Margrethe Marie født Schmidt (født 27. april 1824). Kampmann blev først murer [[1873]]-[[1874|74]] og derefter arkitekt på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] 1873-[[1878]]<ref>[http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Weilbachs Kunstnerleksikon K]</ref>, hvor han vandt den lille guldmedalje [[1882]] og den store [[1884]]. Fra 1882 til 1883 studerede han ved [[École des Beaux-Arts]] i [[Paris]] og var under studiet assistent hos [[Ferdinand Meldahl]] ca. [[1879]] og hos [[Hans J. Holm]] ca. [[1880]]
Kampmann foretog mange studierejser: [[1882]] til [[Italien|Norditalien]] for midler fra [[Den Reiersenske Fond]] ([[1881]]), [[1883]] til [[Paris]], hvor han gik på Kunstakademiet og samtidig tegnede hos arkitekten [[Jacques Hermant]], [[1884]] til [[Sverige]], [[1885]]-[[1886|86]] til [[Tyskland]], [[Frankrig]] og Italien finansieret af Akademiets stipendium, [[1887]] til [[Grækenland]] med brygger [[Carl Jacobsen]] samt [[1894]] til [[Holland]]
== Karriere ==
Kampmann kom i [[1892]] til [[Århus]], da han blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for [[Nørrejylland]] fra [[1. april]] og satte et markant præg på byen til sin død. Han var også professor på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] [[1908]]-[[1918]].▼
Fra [[1888]] drev han egen tegnestue. Han var undervisningsassistent på Kunstakademiet under Hans J. Holm fra 1888, blev medlem af Akademiet 1887, livsvarigt fra 1908.
Kampmann havde et nært forhold til brygger Jacobsen og efterfulgte [[Vilhelm Dahlerup]] som bryggerens favoritarkitekt.
=== Kongelig bygningsinspektør ===
▲Kampmann kom i [[1892]] til
Hack Kampmann begyndte nærmest som elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i Viborg, næppe tænkeligt uden [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|J.D. Herholdts]] Universitetsbibliotek som forudsætning. En lignende indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning, komponeret med virtuos dygtighed over det middelalderlige byvåben. Inden for denne frie individualistisk-historiske retning fortsatte Kampmann, hvad Herholdt havde begyndt; hans standpunkt svarede til [[Martin Nyrop]]s i dennes udstillingsbygning og [[Københavns Rådhus]] samt til [[J.G. Clason]]s rationalisme i [[Sverige]]. Opløsende virkede også ønsket om at bygge "indefra udefter", jfr. Kampmanns egen maleriske, uregelmæssige villa. Kampmann søgte som hele tiden at give selv de mindste enkeltheder et personligt præg; det var den såkaldte "morsomme detaille"s periode. Med særlig forkærlighed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte han naturalistiske elementer i dekorationen. Som Herholdt lagde Kampmann vægt på materialeægthed. Hans produktion i de år var for øvrigt urolig og uensartet, svarende til den kulturelle krise omkring 1900; det gjaldt om at skabe "originalitet og uensartethed". Noget uden for hans udvikling – og tidens i det hele – står den store tilbygning til [[Glyptoteket]]; navnlig det indre vidner – fraregnet nogle naturalistiske loftdekorationer – om hans dybe og selvstændige tilegnelse af [[Antikken]].
Line 19 ⟶ 26:
De fleste af hans værker har undgået nedrivning, og i nyere tid er mange af hans bygninger blevet [[bygningsfredning|bygningsfredet]].
== Tillidshverv ==
Han var desuden medlem af bestyrelsen for legatet [[Albertina]] [[1905]], medlem af udvalget vedr. [[Landsudstillingen i Århus]] [[1909]], [[Akademiraadet]]s dirigent [[1914]]-[[1917|17]], næstformand for [[Akademisk Architektforening]] fra 1909 og formand 1917-[[1919|19]] og medlem af bestyrelsen for [[Kunstindustrimuseet]]. Han var dommer i mange arkitektkonkurrencer.
Kampmann er portrættet af maleren [[Knud Larsen (maler)|Knud Larsen]], hvor Kampmann sidder og tegner medens han ryger pibe.
Han var [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]], [[Dannebrogsmand]] og fik [[Fortjenstmedaljen af guld]] i [[1900]] for [[
Kampmann blev gift den [[4. september]] 1888 i København med Johanne Holm (4. juli 1868 i København – 14. marts 1920 samme sted), datter af arkitekt [[Hans J. Holm]] og Anna Dorthea Johanne Severin Nielsen.
Hack Kampmann er begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]]. == Værker ==
Line 118 ⟶ 128:
* [[Kraks Blå Bog]] 1910
* [[Weilbachs Kunstnerleksikon]] 1947 og 1994
{{Reflist}}
{{Carlsberg|collapsed}}
{{FD|1856|1920|Kampmann, Hack}}
| |||