Vyborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot fjerner diq:Vyborg
m Typo fixing, typos fixed: påny → på ny ved brug af AWB
Linje 1:
[[Fil:Vyborg June2012 View from Olaf Tower 06.jpg|thumb|250px|Udsigt fra tårnet på Vyborg Slot ]]
'''Vyborg''' ([[Russisk (sprog)|russ.]] Вы́борг (''Vyborg''), [[finsk (sprog)|finsk]] Viipuri, [[Svensk (sprog)|sv.]] ''Viborg'', [[Tysk (sprog)|ty.]] Wiburg) er en [[by]] i [[Leningrad oblast]], [[Rusland]], i en del af det område, som [[Finland]] måtte afstå til [[Sovjetunionen]] efter [[2. verdenskrig]]. Byen har 78.800 indbyggere ([[2004]]). Vyborg ligger ved [[Finske Bugt]] på det [[Karelske næs]]. Hovedgaden i Vyborg hedder i dag ''Lenina prospekt'', mens den under finsk styre hed ''Torgilsgatan / Torkkelinkatu'', opkaldt efter byens grundlægger.
 
Linje 8:
Formentlig under Erik Axelsson Thotts tid, i 1470-erne, begyndte man at opføre forsvarsværker omkring staden. Viborg kom til at ligna [[Visby]] med sin stadsmur, to munkeordner ([[dominikaner]] [[1392]] og [[franciskaner]] i begyndelsen af 1400-tallet), slot (Torgils Knutssons borg) og domkirke (omen den først officielt blev det år [[1554]] da [[Viborgs stift]] oprettedes) ved grænsen til stadsrepublikken [[Novgorod]] og senere [[Rusland]]. Det var en vigtig handelsplads for Østeuropahandelen (via [[Hansaen]], med [[tjære]] som vigtigste eksportvare<ref name=SNL>{{webbref|url=http://snl.no/Vyborg|titel=Vyborg|verk=Store norske leksikon|hämtdatum=9 juli 2010}}</ref>), ekspansionspolitik og den vesterlandske kristendoms yderste post, med en talrig mangekulturel befolkning, som talte svensk, finsk, russisk og tysk.
 
[[Fil:Viborg_1709Viborg 1709.jpg|thumb|250px|Viborg under den svenske tid, omkring år 1709.]]
 
Befæstningsarbejderne fortsattes lige til, at rigsgrænsen ved [[freden i Stolbova]] 1617 flyttedes længere mod øst. [[Erik 14.]] påbegyndte og [[Johan 3.]] fuldførte en befæstningsfirkant på russisk side, den såkaldte Ny-befästningen eller I-vallen, inden for hvilken en stor mængde borgere bosatte sig og hvilken under 1600-tallet sammen med Siikaniemi (den nordlige forstad) og Pantsarlaks lige som den egentlige stad regnedes til kommunen. [[Johan 3.]] anlagde tillige et blokhus på Siikaniemi, og 1588 påbegyndtes opførelsen af en [[bastion]] i henhold til italiensk maner. 1594 hærgedes Vyborg af en ødelæggende ildebrand, som tilmed skadede fæstningsværkerne. Efter, at hertug Karl 1599 havde indtaget Vyborg, blev der pånypå ny fart i befæstningsarbejderne både omkring staden og ved slottet, og i 1604 var anlæggelsen "i full defension", men så omfattende, at 6.000–7.000 mands besætning var påkrævet.
 
Efter, at Sverige havde erobret [[Kexholm]] og [[Nöteborg]], mistede Vyborg sin militære betydning, og dets befæstninger vedligeholdtes der efter blot nødtørftigt; under stadens regulering, anbefalet af [[Per Brahe d.y.]] og fra 1639 gennemført af ingeniør [[Anders Torstensson]], fik de til og med lov til at forfalde. I 1653 brændte Vyborg endnu en gang. I 1676 istandsattes såvel stadsbefæstningen som slotsvolden. I 1681 blev det bestemt, at I-vallen skulle forstærkes og forsynes med flere forsvarsværker mod havet. I 1694 var befæstningerne så forfaldne, at man med hest og slæde kunne køre ind gennem hullerne i mur og vold. Først 1703 fik Vyborg imidlertid egen fortifikationsstat, og fra 1704 begyndte forstærkningsarbejder i henhold til [[Lorentz Kristoffer Stobée]]s tegninger at blive gennemførte.
Linje 30:
Under den [[finske borgerkrig]] bemægtigede de "røde" sig, understøttede af russiske tropper, i slutningen af januar 1918 Vyborg, som i tre måneder forblev i deres hænder, indtil [[Carl Gustaf Mannerheim]]s hær efter seks dages belejring befriede staden med storm den 29. april.
 
Lige til 1918 var staden en fæstning, omgivet på flere sider med volde, hvilke havde udgjort en betydningsfuld forhindring for dens udvikling. Under finsk tid udgjorde Viborg et betydningsfuldt forretningsmidtpunkt, hvor handelen i det østlige Finland koncentreredes. Stadens beliggenhed ved [[Saima kanal]]s sydlige indløb gjorde, at importvarerne kunne omlastes på mindre fartøjer for at videre befordres til steder ved [[Saima|Saima-søsystemet]], mens på den anden side størstedelen af trævareeksporten fra savværkerne ved Saima og fra store dele af [[Karelen]] gik over udhavnen Trångsund, omkring 12 &nbsp;km fra staden.
 
Under mellemkrigstiden voksede Vyborg stærkt og var Finlands næststørste stad (86.000 indbyggere i [[1939]]).
Linje 116:
{{Link FA|ru}}
{{Link GA|ru}}
 
[[ar:فيبورغ]]
[[be:Горад Выбарг]]