|
Fjørtoft vakte tidligt opsigt ved sine [[matematik|matematiske]] evner og sin ustyrlige oppositionslyst. Mens han var skoledreng havde han udgivet en regnebog, og kort før han blev student skrev han i ''Den norske Folkeskole'' en udførlig kritik på [[landsmål]] af de sædvanlige lærebøger i regning. I [[1877]] udgav han selv en ''Lærebog i praktisk Regning'', hvor han forsøgte at gøre matematikken til en folkelig videnskab.
Olaus Fjørtoft var latinelev ved [[Molde videregående skole|Molde Lærd- og Realskole]] 1861–66. Han gik i klasse med forfatteren [[Kristofer Kristofersen]] og dukkede senere op som figurfiguren Olav Toft i dennes roman ''Paa Forpost'' (1892). I [[1869]] blev Fjørtoft student og boedeflyttede derefter itil Kristiania, hvor han ernærede sig som [[manuduktør]] i matematik og [[astronomi]], men tog også tog levende del i tidens politiske brydninger, dels i [[Studentersamfundet]], dels i [[Kristiania Arbeidersamfund|Arbeidersamfundet]], og optrådte som taler og [[agitator]] ved de første [[socialdemokratisocialdemokratisk]]skee folkemøder i Norge.
Fjørtoft befandtvar sigrundet iaf [[Venstre (Norge)|Venstre]]-tradisjonentraditionen fra opvækstensin hjemegn i [[Sunnmøre]], men han tilhørte Venstre-bevægelsens yderste venstrefløj. Han kæmpede for målsagen, folkehøjskoler[[folkehøjskole]]r, unionsopløsning, [[republik]] og almen [[valgret]] – som det store flertal i Venstre også gjorde. Han blev landskendt gennem sin politiske optræden, først i Studentersamfundet, hvor han [[1870]]–[[1871|71]] var medredaktør af oppositionens organ ''[[Tiraljøren]]'', og senere som udgiver af de politiske småskrifter (''Nokre Or te Bondevenne og Maalmenn'' (1871), ''Folkelesna'' (1871)), og som redaktør af ''[[Fram (ugeblad)|Fram]]'' (1871–[[1873|73]]). Her trykte han hele det[[Socialistisk Internationale]]s politiske program for den Socialistiske Internationale, og bragte nyheder om socialismens fremvækst i [[Europa]].<ref>Håkon Meyer, ''Den politiske arbeiderbevegelse i Norge'', Arbeiderpartiets forlag 1931, s. 21–22.</ref>
Fjørtoft blev isolertisoleret i Kristiania Arbeiderforening, da han gradvis brød med dennes «borgerlige» linje,. ogHan kom i [[1873]] med i den tidlige [[socialisme|socialistiske]] bevægelsen omkring de landflygtige agitatorer [[Marius Jantzen]] fra Danmark og [[J. O. Ljungdal]] fra Sverige. En kort tid drev de tre den socialistiske [[Norske Arbeideres Forening]] og udgav avisen ''Demokraten''. I 1878 døde Fjørtoft, mens Jantzen drog til Amerika. –De var forud for deres tid, og de socialistiske tendenser slog først igennem i fagbevægelsenden opstodnorske førstfagbevægelse i [[1880erne]] i kredsen omkring [[Christian Holtermann Knudsen]] og Den socialdrmokratiske forening, der senere blev til [[Arbeiderpartiet]].
HanFjørtoft var bestyrelsesmedlem i [[Det norske samlaget]] i 1871–72. I den norske skønlitteraturlitteratur er Fjørtoft skildret i [[Gunnar Heiberg]]s skuespil ''Tante Ulrikke'' og i [[Arne Garborg]]s ''[[Bondestudentar]]''. Som en hyldest kaldte Garborg sin søn [[Arne Olaus Fjørtoft Garborg]].
==Referencer==
|
