Paolo Veronese: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot tilføjer simple:Paolo Veronese |
m →Venedig: Typo fixing, typos fixed: m. fl. → m.fl. ved brug af AWB |
||
Linje 8:
== Venedig ==
[[Fil:Paolo Veronese, The Wedding at Cana.JPG|thumb|300px|''Brylluppet i Kana'', 1562–1563. [[Louvre]].]]
Straks efter sin ankomst til Venedig (1555) vandt Veronese ry ved sine arbejder i [[San Sebastiano]], hvor han gennem 10 år var beskæftiget med udførelsen af billeder til lofter, vægge og altre; de mest fremragende i disse rækker er Sebastians, Markus’ og Marcellinus’ martyrier. Mesterværker er også martyrbillederne i [[Santa Giustina]] (i [[Padua]]) og i [[San Giorgio in Braida]] (i Verona, begge ca. 1568). Hovedværker blandt hans alterbilleder er: ''Catharina’s Trolovelse'' (S. Catarina), ''Kongernes Tilbedelse'' (Markus-Bibliotek), ''Hellige Familier'' (San Barnaba og San Francesco della Vigna, alle i Venedig), endvidere: ''Den hellige Afras martyrium'' ([[Saint Afra]], [[Brescia]]). Mest ry har Veronese dog vundet ved sine pragtfulde gæstebudsbilleder, hvor det religiøse påskud er i den grad underordnet, at disse "bibelske banketter" mest af alt giver os scener af samtidige venetianske festers herlighed og pragtudfoldelse. Så vidt var Veronese i sin fri omformning af det bibelske "påskud" gået, at inkvisitionen drog ham til regnskab, fordi der i disse religiøse arbejder fandtes "narre, drukne tyskere, dværge og andre tåbeligheder". De berømteste af gæstebudsbillederne er det kæmpemæssige ''Brylluppet i Kana'' (1563, [[Louvre]], med portrætter af tidens berømtheder: den tyske kejser, den franske konge, Veronese selv, Tizian, Tintoretto m.
== Dogepaladset ==
Fra 1578 og til sin død var Veronese næsten udelukkende beskæftiget ved udsmykningen af [[Dogepaladset]]. Her, hvor Veronese mødtes i kappestrid med de betydeligste venetianske kunstnere (først og fremmest Tintoretto), viser hans mageløse evner sig i deres ypperste udvikling. Af hans arbejder i Dogepaladset fremhæves: ''Europas rov og tronende Venezia'' (Sala dell’ Anticollegio), ''Sejrherren fra Lepanto'', ''[[Sebastian Venier]], fremstilles for Kristus'' (Sala dell’ Collegio) og ''Venezia, kronet af berømmelsen'' (Sala del maggiore Consiglio). Der kunde endnu være grund til at nævne talrige arbejder af Veronese, men her skal kun kort anføres: de herlige dekorationer, [[mytologi]]ske og [[allegori]]ske scener, i Villa Maser (nu Villa Giacomelli), historiske billeder som ''Darius’ Familie'', [[National Gallery]], London, fremragende værker endvidere i [[Louvre]], [[Dresden]] og [[Wien]]. En særlig høj plads i Veroneses produktion indtager hans portrætter, bl.a. i galleriet i [[Turin]], Palazzo Rosso og Palazzo Martelli i Firenze. I Gaunø-Samlingen to billeder (Venus og Amor med videre) efter Veronese; i Nivaagaard-Samlingen et dameportræt, vistnok af Veronese.
| |||