Epigrafik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer mr:शिलालेख
Linje 230:
 
;Græsk epigrafik
Medens man i alle de her omtalte indskriftsamlinger nærmest kun finder latinske indskrifter
og kun få [[Grækenland|græske]], lå den græske epigrafiks vidtstrakte mark længe hen næsten uopdyrket. De
indskriftsamlinger nærmest kun finder latinske indskrifter
allerfleste lande, hvor der fandtes græske indskrifter, var nemlig i [[Tyrkiet|tyrkernes]] hænder, og
og kun få [[Grækenland|græske]], lå den græske epigrafiks
videnskabelige undersøgelser var her overalt forbundet med de største vanskeligheder og farer.
vidtstrakte mark længe hen næsten uopdyrket. De
allerfleste lande, hvor der fandtes græske
indskrifter, var nemlig i [[Tyrkiet|tyrkernes]] hænder, og
videnskabelige undersøgelser var her overalt
forbundet med de største vanskeligheder og
farer.
 
Henimod slutningen af 18. århundrede lykkedes det dog flere energiske videnskabelige rejsende
at hjembringe afskrifter af ikke få græske indskrifter og at tolke dem, men manglen af et
det dog flere energiske videnskabelige rejsende
samlet kritisk arbejde var stadig meget følelig. Der var nemlig også mange falske græske
at hjembringe afskrifter af ikke få græske
indskrifter og at tolke dem, men manglen af et
samlet kritisk arbejde var stadig meget følelig.
Der var nemlig også mange falske græske
indskrifter i omløb, der især skyldtes abbed Fourmont.
Heldigvis lykkedes det [[Philipp August Boeckh<ref>Philipp August Boeckh, 1785-1867, [http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0437.html biografi] i Salmonsen</ref>] i Berlin at få
Berlin-akademiet til at bekoste et sådantsådantsamlet værk, der udkom 1824-64 under titlen
''Corpus Inscriptionum Græcarum'' (bd I-II er af Boeckh selv, bd. III er udgivet af Franz, bd IV,
samlet værk, der udkom 1824-64 under titlen
indeholdende indskrifter fra den kristne tid, er af Kirchhof, Hübner og andre).
''Corpus Inscriptionum Græcarum'' (bd I-II er af
Boeckh selv, bd. III er udgivet af Franz, bd IV,
indeholdende indskrifter fra den kristne tid, er
af Kirchhof, Hübner og andre).
[[Fil:Rosetta_stone.jpg|thumb|200px|right|[[Rosettestenen]] fundet i den ægyptiske havneby Rosetta (engelsk betegnelse for Rachîd)]]
Af udmærkede dyrkere af den græske epigrafik må endnu nævnes den
højst fortjente J.J.&nbsp;Letronne, af hvem der blandt andet
haves en mønsterværdig samling af indskrifter fra [[Ægypten]], ledsaget af en indgående
fra [[Ægypten]], ledsaget af en indgående
forklaring (''Recueil des inscriptions grecques et latines de l'Égypte'', Paris 1828-43).
Da antallet af kendte græske indskrifter siden udgivelsen
af ''Corpus'' er steget overordentlig, har akademiet
i Berlin begyndt en ny, langt mere omfattende udgivelse, hvoraf der allerede er udkommet flere
foliobind, indeholdende indskrifter fra Attike, Nordgrækenland, [[Sicilien]] osv. Tillæg gives
udgivelse, hvoraf der allerede er udkommet flere
stadig<ref name="tidspunkt" /> i det af akademiet i Berlin udgivne ''Ephemeris Epigraphica''.
foliobind, indeholdende indskrifter fra Attike,
Nordgrækenland, [[Sicilien]] osv. Tillæg gives
stadig<ref name="tidspunkt" /> i det af akademiet i Berlin udgivne
''Ephemeris Epigraphica''.
 
Medens ''Akademie der Wissenschaften'' i Berlin i sit store ny indskriftsværk med
titlen ''Inscriptiones graecae'' behandler alle græske indskrifter fra Europa og de græske øer, har
i sit store ny indskriftsværk med
akademiet i [[Wien]] 1903 begyndt et tilsvarende stort samlerværk over alle græske indskrifter fra
titlen ''Inscriptiones graecae'' behandler alle græske
[[Lilleasien]] og andre asiatiske lande. Dette værk, ''Tituli Asiæ Minoris'', i hvilket også alfabetiske
indskrifter fra Europa og de græske øer, har
indskrifter fra disse lande, affattede i andre sprog end oldgræsk, er behandlede, tegner til at blive
akademiet i [[Wien]] 1903 begyndt et tilsvarende stort
lige så omfattende som det, akademiet i Berlin udgiver.
samlerværk over alle græske indskrifter fra
[[Lilleasien]] og andre asiatiske lande. Dette værk,
''Tituli Asiæ Minoris'', i hvilket også alfabetiske
indskrifter fra disse lande, affattede i andre sprog
end oldgræsk, er behandlede, tegner til at blive
lige så omfattende som det, akademiet i
Berlin udgiver.
[[Fil:Perikles Ostracization.jpg|thumb|200px|[[Ostrakon]] med [[Perikles]]' navn]]
Foruden disse store samlinger er der i flere lande og byer udkommet værker,
i hvilke de græske indskrifter, der findes på disse områder, er samlede og forklarede. Man kan
er der i flere lande og byer udkommet værker,
i hvilke de græske indskrifter, der findes på disse
områder, er samlede og forklarede. Man kan
her omtale ''The Collection of Ancient Greek Inscriptions in the British Museum'' (1874-93 i fire
bind) af Newton, Hicks og Hirschfeld. Hertil må føjes udgivelse af samlinger af græske
papyrus, fra London, Paris, Berlin, Wien, Leipzig, Genève, [[Torino]] osv. og af [[ostrakon]]-indskrifter
må føjes udgivelse af samlinger af græske
på potteskår (fra Ægypten, udgivet af U. Wilcken, 1899). Nævnes må endvidere mindre
papyrus, fra London, Paris, Berlin, Wien, Leipzig,
samlinger af udvalgte græske indskrifter, således ''Recueil des inscriptions juridiques grecques'' af
Genève, [[Torino]] osv. og af [[ostrakon]]-indskrifter
Darester, Haussollier og Reinach (1901-05), ''Epigrammata græca'' af Kibel (1878), fremdeles
på potteskår (fra Ægypten, udgivet af U.
skrifter til lettelse ved studier, som: Dittenberger: ''Sylloge inscriptionum græcorum'' (1898-1901);
Wilcken, 1899). Nævnes må endvidere mindre
Hicks, ''A manual of greek historial inscriptions'' (2. udg. 1901); Collitz-Bechtel, »Sammlung der
samlinger af udvalgte græske indskrifter, således
griechischen dialektinschriften« (1884-1905). Lignende nyttige udvalg haves også af latinske
''Recueil des inscriptions juridiques grecques'' af
indskrifter, således: H. Dessau, ''Inscriptiones latinæ selectæ'' (1882-1906); F. Bücheler,
Darester, Haussollier og Reinach (1901-05),
''Epigrammata græca'' af Kibel (1878), fremdeles
skrifter til lettelse ved studier, som: Dittenberger:
''Sylloge inscriptionum græcorum'' (1898-1901);
Hicks, ''A manual of greek historial inscriptions''
(2. udg. 1901); Collitz-Bechtel, »Sammlung der
griechischen dialektinschriften« (1884-1905).
Lignende nyttige udvalg haves også af latinske
indskrifter, således: H. Dessau,
''Inscriptiones latinæ selectæ'' (1882-1906); F. Bücheler,
''Carmina latina epigraphica'' (1897) osv.