Epigrafik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer mr:शिलालेख |
|||
Linje 230:
;Græsk epigrafik
Medens man i alle de her omtalte indskriftsamlinger nærmest kun finder latinske indskrifter
og kun få [[Grækenland|græske]], lå den græske epigrafiks vidtstrakte mark længe hen næsten uopdyrket. De▼
allerfleste lande, hvor der fandtes græske indskrifter, var nemlig i [[Tyrkiet|tyrkernes]] hænder, og▼
▲og kun få [[Grækenland|græske]], lå den græske epigrafiks
videnskabelige undersøgelser var her overalt forbundet med de største vanskeligheder og farer.▼
▲indskrifter, var nemlig i [[Tyrkiet|tyrkernes]] hænder, og
▲videnskabelige undersøgelser var her overalt
Henimod slutningen af 18. århundrede lykkedes det dog flere energiske videnskabelige rejsende
at hjembringe afskrifter af ikke få græske indskrifter og at tolke dem, men manglen af et▼
samlet kritisk arbejde var stadig meget følelig. Der var nemlig også mange falske græske▼
▲indskrifter og at tolke dem, men manglen af et
▲samlet kritisk arbejde var stadig meget følelig.
indskrifter i omløb, der især skyldtes abbed Fourmont.
Heldigvis lykkedes det [[Philipp August Boeckh
Berlin-akademiet til at bekoste et
''Corpus Inscriptionum Græcarum'' (bd I-II er af Boeckh selv, bd. III er udgivet af Franz, bd IV,▼
indeholdende indskrifter fra den kristne tid, er af Kirchhof, Hübner og andre).▼
▲''Corpus Inscriptionum Græcarum'' (bd I-II er af
▲indeholdende indskrifter fra den kristne tid, er
[[Fil:Rosetta_stone.jpg|thumb|200px|right|[[Rosettestenen]] fundet i den ægyptiske havneby Rosetta (engelsk betegnelse for Rachîd)]]
Af udmærkede dyrkere af den græske epigrafik må endnu nævnes den
højst fortjente J.J. Letronne, af hvem der blandt andet
haves en mønsterværdig samling af indskrifter fra [[Ægypten]], ledsaget af en indgående
forklaring (''Recueil des inscriptions grecques et latines de l'Égypte'', Paris 1828-43).
Da antallet af kendte græske indskrifter siden udgivelsen
af ''Corpus'' er steget overordentlig, har akademiet
i Berlin begyndt en ny, langt mere omfattende udgivelse, hvoraf der allerede er udkommet flere
foliobind, indeholdende indskrifter fra Attike, Nordgrækenland, [[Sicilien]] osv. Tillæg gives▼
stadig<ref name="tidspunkt" /> i det af akademiet i Berlin udgivne ''Ephemeris Epigraphica''.▼
▲Nordgrækenland, [[Sicilien]] osv. Tillæg gives
▲stadig<ref name="tidspunkt" /> i det af akademiet i Berlin udgivne
Medens ''Akademie der Wissenschaften'' i Berlin i sit store ny indskriftsværk med
titlen ''Inscriptiones graecae'' behandler alle græske indskrifter fra Europa og de græske øer, har▼
akademiet i [[Wien]] 1903 begyndt et tilsvarende stort samlerværk over alle græske indskrifter fra▼
▲titlen ''Inscriptiones graecae'' behandler alle græske
[[Lilleasien]] og andre asiatiske lande. Dette værk, ''Tituli Asiæ Minoris'', i hvilket også alfabetiske▼
indskrifter fra disse lande, affattede i andre sprog end oldgræsk, er behandlede, tegner til at blive▼
▲akademiet i [[Wien]] 1903 begyndt et tilsvarende stort
lige så omfattende som det, akademiet i Berlin udgiver.▼
▲[[Lilleasien]] og andre asiatiske lande. Dette værk,
▲indskrifter fra disse lande, affattede i andre sprog
▲lige så omfattende som det, akademiet i
[[Fil:Perikles Ostracization.jpg|thumb|200px|[[Ostrakon]] med [[Perikles]]' navn]]
Foruden disse store samlinger er der i flere lande og byer udkommet værker,
i hvilke de græske indskrifter, der findes på disse områder, er samlede og forklarede. Man kan▼
▲i hvilke de græske indskrifter, der findes på disse
her omtale ''The Collection of Ancient Greek Inscriptions in the British Museum'' (1874-93 i fire
bind) af Newton, Hicks og Hirschfeld. Hertil må føjes udgivelse af samlinger af græske
papyrus, fra London, Paris, Berlin, Wien, Leipzig, Genève, [[Torino]] osv. og af [[ostrakon]]-indskrifter▼
på potteskår (fra Ægypten, udgivet af U. Wilcken, 1899). Nævnes må endvidere mindre▼
samlinger af udvalgte græske indskrifter, således ''Recueil des inscriptions juridiques grecques'' af▼
▲Genève, [[Torino]] osv. og af [[ostrakon]]-indskrifter
Darester, Haussollier og Reinach (1901-05), ''Epigrammata græca'' af Kibel (1878), fremdeles▼
skrifter til lettelse ved studier, som: Dittenberger: ''Sylloge inscriptionum græcorum'' (1898-1901); ▼
▲Wilcken, 1899). Nævnes må endvidere mindre
Hicks, ''A manual of greek historial inscriptions'' (2. udg. 1901); Collitz-Bechtel, »Sammlung der▼
▲samlinger af udvalgte græske indskrifter, således
griechischen dialektinschriften« (1884-1905). Lignende nyttige udvalg haves også af latinske▼
indskrifter, således: H. Dessau, ''Inscriptiones latinæ selectæ'' (1882-1906); F. Bücheler,▼
▲''Epigrammata græca'' af Kibel (1878), fremdeles
▲skrifter til lettelse ved studier, som: Dittenberger:
▲Hicks, ''A manual of greek historial inscriptions''
▲Lignende nyttige udvalg haves også af latinske
▲''Inscriptiones latinæ selectæ'' (1882-1906); F. Bücheler,
''Carmina latina epigraphica'' (1897) osv.
|