|
* De planter der ikke er frøplanter formerer sig ved [[Spore (botanik)|sporer]]
== Planternes formering ==
{{Uddybende|Planternes formering}}
Planter kan formere sig på to grundlæggende forskellige måder – kønnet og ukønnet.
Lort
'''Ukønnet''' formering kaldes også [[Vegetativ formering]]. I dette tilfælde er afkommet en klon af moderplanten – altså genetisk identisk med moderplanten. Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt, f.eks. ved [[yngleknop]]per, aflæggere af [[løg]] og [[udløber]]e. Vegetativ formering kan også ske ved f.eks. [[jordstængel]], hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfældigt. [[Stikling]]er og deling er to (af mange) vigtige metoder til vegetativ formering, der bruges i garnerier og havebrug.
'''Kønnet''' formering sker enten ved [[Frø (plantedel)|frø]] eller [[Spore (Botanik)|sporer]]. Frø forekommer kun hos [[Frøplanter]], mens sporer forekommer hos [[Karsporeplanter]] og [[Mosser]]. Hos frøplanter og karsporeplanter dannes frøet eller sporen af den såkaldte [[sporofyt]], der har to sæt kromosomer – det vi normalt opfatter som "planten". Hos mosserne derimod dannes sporerne af [[gametofyt]]ten der kun har ét sæt kromosmer – det vi normalt opfatter som "mosset".
Frø dannes efter at [[bestøvning]] har fundet sted. Det er bestøvningen, der sikrer, at der indgår kromosomer fra både en han- og en hun-plante. Når frøet er modent, forlader det moderplanten og lander på jorden, evt. efter at være flyttet af et dyr eller af vinden. Her spirer frøet efter nogen tid og bliver til en ny plante.
Sporer dannes årligt og frigives ved modenhed. Herefter spredes de til omgivelserne, og når betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved [[mitose|mitosisk]] celledeling. Herved dannes en flercellet [[gametofyt]], som efter nogen tid begynder at producere [[gamet]]er.
En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en [[zygote]], der udvikler sig til en ny sporofyt.
Udover forskellen i cyklussen er den store forskel, at et frø medbringer sin egen "madpakke" i form af frøhviden. Nye spirer har derfor alt andet lige større chance for at overleve, hvis forholdene ikke er helt optimale.
== Planternes anvendelse ==
| 