P. Munch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.2) (Robot tilføjer fi:Peter Rochegune Munch |
Ramloser (diskussion | bidrag) udbygger kraftigt |
||
Linje 2:
'''Peter Rochegune Munch''' ([[25. juli]] [[1870]] i [[Redsted]] på [[Mors]] – [[12. januar]] [[1948]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[politiker]] ([[Radikale Venstre]]) og [[minister]].
P. Munch var født i [[Redsted]] på [[Mors]]. Søn af gårdejer Chresten Møller Munch og hustru, Johanne Mathilde, f. Vilhelmsen. Han var uddannet som [[cand. mag.]] i [[historie]] og blev [[dr.phil]] i [[1900]] på grundlag af [[afhandling]]en »Købstadstyrelsen i Danmark 1619—1848«. Medlem af [[Folketinget]] for [[Radikale Venstre]] fra [[25. maj]] [[1909]] til 1945, valgt på Langeland.
Som forsvarsminister og senere som udenrigsminister var Peter Munch en af hovedkræfterne bag den danske neutralitetspolitik i tiden fra [[1. verdenskrig]] og frem til [[Besættelsen|den tyske besættelse]] af [[Danmark]].
== Politisk karriere ==
P. Munch var som helt ung tilhænger af [[Højre]], men blev i sin studietid stærkt tiltrukket af [[Viggo Hørup]]s radikale synspunkter.<ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=69}}</ref> Efter et års ophold i [[Paris]], hvor han blev inspireret af de franske socialradikale synspunkter, grundlagde han i 1903 tidsskriftet "Det nye århundrede". Her formulerede han sine synspunkter på moderne åndsliv og på Danmarks [[forsvar]]<ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=70}}</ref>
Munch deltog i stiftelsen af det københavnske [[Radikale Venstre]]. Han blev i 1909 valgt til Folketinget for Langelands-Kredsen og opnåede genvalg indtil valget i 1945 Allerede i perioden oktober 1909—juli 1910 var han som 39-årig [[indenrigsminister]] og fra juni 1913—marts 1920 [[forsvarsminister]] i [[Carl Theodor Zahle]]’s ministerier. Hans første ministerembede blev kortvarigt og hans forslag om en [[grundlov]]sændring bortfaldt efter valgnederlaget i 1910. <ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=205}}</ref>
I 1909 havde han under folketingsdebatten om [[Forsvaret]]s fremtidige ordning stærkt hævdet, at en udbruddet af en [[krig]] i [[Europa]] var usandsynlig under datidens høje [[kultur]]elle udvikling, og at det derfor ikke var værd at ofre store summer på militære formål. Alligevel viste han som forsvarsminister stor velvillighed overfor værnene, både til finansieringen af en talrig sikringsstyrke og til udvidelsen af [[Københavns Befæstning]]. Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] fik Danmark den 5. august 1914 en [[Tyskland|tysk]] forespørgsel om mineudlægning i [[Storebælt]]. Munch var af den opfattelse, at mineudlægnngen måtte foretages af Danmark for at fastholde vores [[neutralitet]], og efter et dramatisk forhandlingsforløb blev dette besluttet med kraftig støtte fra kongen, [[Christian 10.]]
Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske [[Rigsdag]]s [[delegation (diplomati) |delegation]] ved [[Versailles-traktaten|fredskongressen i Paris]], og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i [[Geneve]]. Efter [[Påskekrisen i 1920]] måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han igen regeringsmedlem, i [[ministeriet Thorvald Stauning II]]. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre, og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med [[socialdemokratiet]] [[udenrigsminister]] i de skiftende Stauning-regeringer. Munch var hovedansvarlig for den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk - tyske [[ikke-angrebspagt]] 23. maj 1939. Neutralitetspolitikken brød sammen ved [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940.
=== Politisk karierreoversigt ===
* Medlem af Folketinget 1909-1945
* Indenrigsminister 1909-1910
* Forsvarsminister 1913-1920
* Udenrigsminister 1929-1940
* Dansk delegeret til [[Folkeforbundet]] 1920-1938.
== Udgivelser ==
*Lærebøger i Verdenshistorie (1907—08, 4. Udg. 1916—19), i Samfundskundskab (1902, 8. Udg. 1917)
*(sammen med Niels Møller) 5. Bd af »Folkenes Historie«: »Enevældens Historie
1600—1763« (1903)
* »Verdenskulturen«, 8. Bd (1912)
*Europas politiske Udvikling efter 1814, hvor han afsluttede C. Bruun’s »Kjøbenhavns- Historie« (1901) og Johan Ottosen’s »Vor Historie« (1904)
== Privatliv ==
Munch ægtede i [[1902]] [[Elna Munch|Elna Sarauw]],(født 13. juni 1871, død 18. november 1945), cand. mag. i [[Matematik]] 1896. Hun var stifter af »Landsforbundet for Kvinders Valgret« (1907) samt dets formand indtil 1915; valgtes 1917 til [[Københavns Borgerrepræsentation]] fra 1918-1938 til Folketinget, hvor hun ligesom sin ægtefælle tilhørte den radikale gruppe.
== Noter ==
{{reflist}}
== Kilder ==
Line 16 ⟶ 40:
* Viggo Sjøqvist, ''Peter Munch. Manden Politikeren Historikeren'', Gyldendal, 1976.
* Ole Krarup-Pedersen, ''Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik''. G.E.C. Gads Forlag 1970.
* {{Citation|last= Thorsen |first= Svend |year= 1972
|title= De danske ministerier 1901-1929 Et hundrede politisk- historiske biografier
|publisher = Pensionsforsikringsanstalten |location= København
|isbn= }}
{{FD|1870|1948|Munch, P.}}
Line 32 ⟶ 60:
[[Kategori:Personer fra Mors]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]]
[[Kategori:Salmonsens]]
[[en:Peter Rochegune Munch]]
| |||