Dansk Sprognævn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
ajourført |
||
Linje 11:
== Lovgrundlag ==
Sprognævnets arbejdsopgaver mv. er fastlagt i
* retskrivningsloven (lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning)
Linje 18:
== Sprogets udvikling ==
Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv.
Orddatabasen er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen.
Linje 25:
== Rådgivning ==
Sprognævnet svarer på
* hvordan et ord staves
Linje 34:
* hvordan en sætning skal forstås.
Sprognævnet får ca. 14.500 spørgsmål om året. Det er især private virksomheder og offentlige kontorer og institutioner der ringer eller skriver til Sprognævnet. Men der er også en del private
== Retskrivning ==
Det er Sprognævnet der fastsætter den danske retskrivning og redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Den nyeste udgave er Retskrivningsordbogen,
Retskrivningsordbogen skal følges af alle offentlige institutioner og af skolen. Men næsten alle – også firmaer og privatpersoner – bruger den som facitliste. I § 2 i retskrivningsloven
Nøgleordene i de retningslinjer, som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen af den danske retskrivning, er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er de
* "Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis."
| |||