Papyrus P52: Forskelle mellem versioner

'''Rylands Papyrus (P52)''' er det ældsteældst kendte [[fragment]] af [[Det Ny Testamente]], man har kendskab til. Det indgik i [[1920]] i en samling papyrusfragmenter, som [[Bernard Grenfell]] modtog fra [[Egypten]] og dateres til ca. år [[117]]-[[138]].

Forsiden af fragmentet indeholder brudstykker af [[Johannesevangeliet]] 18:31-33, og på bagsiden er der brudstykker af Johannesevangeliet 18:37-38. Fragmentet opbevares på ''The John Rylands University Library'' i [[Manchester]], i [[England]].

Fragmentet er ganske lille, kun 8.,9 x 5.,8 cm. Teksten er skrevet på græsk skrevet med mørkmørkt blæk på lys papyrus. I lighed med andre kristne oldtidsskrifter er det skabt i bogform og ikke som en rulle.

Fragmentet lå indtil 1934 udokumenteret og hengemt i ''The John Rylands University Library'' sammen med flere andre papyrusfragmenter, da [[C. H. Roberts]] fra ''St. John's College'' i [[Oxford]] fandt det og straks publiceredeskrev artiklen ''An Unpublished Fragment of the Fourth Gospel in the John Rylands Library''.

Fragmentet er interessant, idetfordi fundstedet i Egypten viser, at den tidlige kristendom hurtigt fandt udbredelse i [[mellemøsten]]. Johannesevangeliet

Dateringen af fragmentet er forbundet med en vis usikkerhed, idet; det er ikke er muligt at benytte [[kulstof-14]] metoden. Kulstof-14 datering foregår jo vedmedfører destruktion af materialet, og det ville væreer ødelæggende for ''Rylands Papyrus (P52)'' at blive dateret på denne måde, så detder er udelukkende brugt [[palæografi]]ske metoder, der ersk benyttettidsfæstning.

Kulstof-14 metoden ville heller ikke kunne stadfæstebestemme, hvornår teksten er skrevet, men kun datere selve [[papyrus]]et.