|
Latinske [[Verbum|verber]] (udsagnsord) har mange bøjningsformer. Først og fremmest deles bøjningerne ind i to hovedgrupper: de finitte og de infinitte. De finitte former er personbøjede. De kan bøjes i
* modus (måde): [[indikativ]], [[konjunktiv]], [[imperativ]]
*: Indikativ bruges om konstateringer (''det regner''), konjunktiv om ønsker, muligheder, hypoteser og i forbindelse med visse ledsætninger (''hvis det havde regnet, havde jeg taget paraplyen med''), og imperativ bruges ved direkte ordrer (''tag paraplyen med!'')
* [[diatese]] (art): [[Aktiv (grammatik)|aktiv]], [[Passiv (grammatik)|passiv]]
*: Aktiv kaldes også handleform og bruges om den eller det der udfører en handling (''jeg kaster stenen'')
*: Passiv kaldes også lideform og bruges om den eller det der gøres noget ved (''stenen kastes af mig'')
* person: 1., 2., 3. person
* tal: singularis (ental), pluralis (flertal)
*: Person og tal angiver tilsammen hvem der er udfører handlingen i verbet. Det vil sige at sætningens subjekt og verbum skal ''kongruere'' i person og tal, dvs. at verbet skal bøjes i tal og person efter subjektet.
*: 1. person singularis: jeg, pluralis: vi
*: 2. person singularis: du/De/man, pluralis: I, De
*: 3. person singularis: han/hun/den/det, pluralis: de
De infinitte verber kan opdeles i adjektiviske former og substantiviske former. De adjektiviske former er primært participiumsformer som også kendes på dansk samt en særlig latinsk form, gerundiv:
| 