Skraldning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 5:
[[Fil:2008-freegan-day1.JPG|thumb|Skraldere kan finde mange forskellige varer, og ofte den samme slags i store mængder]]
For udestående er det ikke altid klart, hvorfor nogen vil gennemsøge containere for mad. Personer, der praktiserer skraldning, har dog flere motivationer for deres praksis, og har fremført følgende grunde for skraldning.<ref name=gratismadhvorfor>[http://www.gratismad.com/hvorfor.html Hvorfor skralde?] Gratismad.dk</ref>
* ''Gratis mad''. For nogle er skraldning en økonomisk nødvendighed, da de ikke har råd til at købe ind i [[supermarked]]er. Men for mange er dette aspekt blot en måde at forbruge mindre, ved at gøre brug af ting som andre har smidt ud og- dervedmed spareden penge.dejlige Med et minimalt madbudget behøver de derfor ikke udføre uønsket arbejdesidegevinst, ogat kanspare i stedet bruge deres tid på andrepenge beskæftigelseroveni. Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen, opstår der med [[Finanskrisen 2007-2010|den igangværende finanskrise]] nye økonomiske incitamenter for at skralde, : "Jeg tror, vi vil se rigtig mange skraldere de næste par år, fordi flere bliver arbejdsløse eller ikke kan få en praktikplads og får økonomisk motivation".<ref>[http://avisen.dk/flere-unge-leder-efter-gratis-mad-i-skraldespanden_103078.aspx Flere unge leder efter gratis mad i skraldespanden] Avisen.dk</ref>
* ''Som kunder i butikken betaler vi også for det, der smides ud''. Forbrugerne er vænnet til at have et stort udvalg, når de køber ind; Man er vant til, at der er fyldte hylder. Butikkerne ved, at fyldte hylder og stort udvalg bedøver kundernes dømmekraft - som er den største hindring for mersalg. Men det store udvalg har en pris. Alt for ofte er der nemlig mange flere varer, end butikken kan sælge. De overskydende varer ryger i skraldespanden - og regningen lægges tilbage til kunderne.
* ''Miljøvenlighed''. Ved at bruge det som andre smider ud, nedsætter skralderen nødvendigheden af egne indkøb. Samtidigt mener de der skralder, at det giver fokus på samfundets [[overproduktion]], da de bogstaveligt talt finder overproduktionen i [[container]]en.<ref>[http://www.berlingske.dk/danmark/flere-unge-spiser-skrald Flere unge spiser skrald] Berlingske</ref> Af den grund betegner skraldere deres praksis som [[bæredygtighed|bæredygtig]], fordi de udnytter værdi, der ellers ville gå tabt. Skraldningen er for dem en mulighed, at reducere deltagelsen i den konventionelle [[konsumerisme|forbrugsøkonomi]].<ref name=metroxleve>[http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/01/30/09/3028-83/index.xml »Jeg lever af skrald«] Metroxpress</ref>
* ''Miljøvenlighed''. Ved at bruge det som andre smider ud, sætter skraldere fokus på samfundets [[overproduktion]], da de bogstaveligt talt finder overproduktionen i [[container]]en.<ref>[http://www.berlingske.dk/danmark/flere-unge-spiser-skrald Flere unge spiser skrald] Berlingske</ref>
* ''Alsidig og overraskende kost''. Skralderne oplever ikke blot en større variation i madvarer, men mulighed for at spise mad, der ellers ville være for dyr.<ref name=metroxleve />
At skralde er derfor miljøvenligt og bæredygtigt - skraldere udnytter værdifuld mad, der ellers ville gå tabt. Skraldningen kan også ses som en måde, selv at kæmpe for bedre miljø og mod global fødevaremangel på sin egen lille lokale facon - og som et symbol for, at man tænker selv, og ikke blot deltager i den blinde [[konsumerisme|forbrugsøkonomi]].<ref name=metroxleve>[http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/01/30/09/3028-83/index.xml »Jeg lever af skrald«] Metroxpress</ref>
* ''Alsidig og overraskende kost''. Skralderne oplever ikke blot en større variation i madvarer, men mulighed for at spise mad, derde ellers ikke ville væreoverveje forat dyrkøbe.<ref name=metroxleve />
* ''Et andet blik på sin by''. Skralderne oplever andres færden rundt i byen, som præget af et mere eller mindre fastlagt mønster, der giver en ensformig oplevelse af byen. Ved at bevæge sig gennem baggårde, bagved plankeværker og rundt om hjørner, hævder skralderne således, at nye aspekter af og rum i byen bliver synlige.<ref name=gratismadhvorfor />