Sibirien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 51:
Langt den overvejende del af befolkningen består af russere, såvel efterkommere af forviste som frivillige indvandrere, til dels stærkt blandet med de oprindelige indbyggere. Indvandringen fra Rusland har været vedvarende og folketallet derfor i stærk stigen. Den oprindelige befolkning talte tilsammen næppe mere end 3—400.000 individer i mellemkrigstiden og formindskedes stadig ved sammensmeltning med russerne og andre europæiske indvandrere. Blandt de vigtigste stammer kan nævnes [[selkuper]] og [[samojeder]]ne ved Ob, sibiriske tatarer i Vestsibirien, [[burjater]] og [[sojoter]] ved Mongoliets grænse, [[Evenker|tunguser]]ne i et bredt bælte fra [[Jenisej]] til [[Manchuriet]], de tyrkiske [[jakuter]] ved [[Lena]], [[jukagirer]], [[tjuktjerne|tjuktjer]], korjæker og [[kamtjadaler]] mod nordøst.
De indfødte stammer udviser højst uensartet levevis. Langs ishavskysten ernærer de sig som fiskere eller rensdyrnomader, i skovbæltet mest ved jagt, jakuterne er kvægavlere, og ligeledes i bjergegnene mod syd er kvægavl en vigtig næringsvej. En del af den oprindelige befolkning er bosat i byer og
Oplysningen var tidligere meget ringe. Byerne var små, men efter, at den sibiriske jernbane var blevet færdig, voksede mange byer med rivende hast. De største er Omsk, Irkutsk, Tomsk og Vladivostok, Krasnojarsk og Novonikolajevsk.
| |||