[[Fil:Scipio.jpg|thumb|right|En guldseglringguldsignetring fra [[Capua]] med portræt af Scipio Africanus' portræt]]
'''Publius Cornelius Scipio Africanus Major''' (ofte blot omtalt someller '''Scipio''' eller '''Scipio Africanus'''; [[236 f.Kr.]]-[[183 f.Kr.]]) var en [[romersk]] politiker og general, der var leder af de romerske styrke under den [[Anden puniske krig]], hvor han bl.a. slog [[Karthago]]s legendariske hærfører, [[Hannibal]]. Hans søn [[Publius Cornelius Scipio]] adopterede [[Publius Cornelius Scipio Aemilianus]], der var Scipio Africanus' kones nevø.
Da både Scipios far og onkel var blevetblev dræbt af [[Hannibal]]s bror [[Hasdrubal]], meldte han sig selv i [[211 f.Kr.]] til krigen mod [[Karthago]]. SåledesHan udkæmpede han først flere slag mod karthagerne i [[Spanien]],. inden han iI [[205 f.Kr.]] blev han valgt til [[consul]] (i den meget laveunge alder af 31 år). Han drog således til [[Afrika]], hvor han i [[202 f.Kr.]] besejrede [[Hannibal]] i [[Slaget ved Zama]].
Efter sejren vendte Scipio tilbage til [[Rom]], hvor han afslog al hæder, pånær tilnavnet ''Africanus''. Han blev i [[199 f.Kr.]] valgt til [[censor]] og levede ellers et tilbagetrukket liv. [[Cato den Ældre]], der var en af Scipios fjender, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.
Scipio døde i [[183 f.Kr.]] på sit landsted i [[Campania|Campanien]] uden for [[Rom]], ifølge nogle kilder under mystiske omstændigheder.
