Plebejer: Forskelle mellem versioner

'''Plebejer''' (''[[latin]]: plebejus'')er en betegnelse for persondem, som tilhørte gruppen af almindelige borgere i [[Romerriget]],. De stod som frie borgere i det romerske standssamfund mellem [[patricier]]ne, som var [[adel]]en, og [[slave]]rne, der ingen rettigheder havde. Plebejerne havde fulde borgerrettigheder og kunne opnå stor rigdom og indflydelse. Plebejerne blev i romersk tradition beskrevet som efterkommere af de personerdem, som blev indlemmet i Romerriget gennem indvandring eller erobring, mens patricierne var [[Rom]]s oprindelige borgere.

Ordet '''plebs''' blev i latinsk litteratur brugt til at beskrive den samlede gruppe af plebejere, og bliver traditionelt oversat som almue, pøbel, det simple folk, en stor hob, mængden og de fattige,. hvilketDet har nok mere harsnarere afspejlet forfatternes holdninger end de faktiske forhold. Plebs var en yderst sammensat gruppe,; nogle af Roms rigeste familier var plebejiske, og gruppen omfattede i [[Romerske republik|senrepublikken]] og [[Romersk kejsertid|kejsertiden]] selv [[Senator (romerriget)|senatorer]].

Oprindelig var plebejerne stærkt underprivilegerede folk; deres position ændredes imidlertid, da de i løbet af det [[6. århundrede f.Kr.]] fik mulighed for at blive optaget i den romerske hær,. hvilketDet bevirkede, de kunne begynde deres kamp for ligestilling. I [[471 f.Kr.|471]] fik de adgang til at vælge [[tribun]]erneer.

Ved stadfæstelsen af de [[Liciniske Love]] i [[367 f.Kr.]], der var sket på foranledningudvirket af [[Gajus Licinius Stolo]], fik plebejerne adgang til konsulatet. Tre år efter tiltrådteblev Stolo selv stillingen som konsul.