Begrebet stammer fra [[antikken]], men fik sin moderne betydning i [[oplysningstiden]], hvor det at være patriot blev synonym med at være en nyttig borger i et land.
[[Montesquieu]] definerede i sit hovedværk ''Om lovenes ånd'' (1749) [[borgerdyd]] som en grundlæggende forudsætning for et velfungerende republikansk styre. I republikkerdefineepublikker, hvor folket i modsætning til f.eks. monarkier har medbestemmelse, måtte borgerne ifølge Montesquieu være styrede af politisk dyd, dvs. tilsidesætte egennyttige interesser for det fælles bedste. Det fælles bedste var identisk med det land, man boede i, dvs. fædrelandet. Den gode borger var altså et medlem af samfundet, som arbejdede for fædrelandet, og som derfor gjorde sig fortjent til indflydelse på samfundets styrelse og udvikling.
UnderDen slagordettanke, patriotismeat kunnehave folkhave afret [[Borger|borgerstandentil indflydelseden]] (såvel som mange adelige) gøre gode gerninger for fædrelandet og til gengæld gøre krav på politisk indflydelse.▼
Patriotisme var dog i 1700-tallet et meget flydende begreb, der kunne betyde noget vidt forskelligt i forskelllige egne og lande. En central uenighed gik på, hvorvidt fædrelandet skulle forstås som det sted, hvor man arbejdede for det fælles bedste, eller der derimod var tale om landet, hvor man var født.▼
Den tanke, at have have ret til indflydelse på samfundets styrelse og udvikling, var attraktiv for det fremvoksende borgerskab i 1700-tallets [[Europa]], og overalt skød der patriotiske strømninger og bevægelser op. Det fastlåste [[standssamfund]], hvor borgerstanden var henvist til en snæver rolle som håndværkere og handlende uden politisk medbestemmelse, kom under pres af en udvikling, hvor især den internationale handel gav borgerlige økonomisk magt.
▲Under slagordet patriotisme kunne folk af [[Borger|borgerstanden]] (såvel som mange adelige) gøre gode gerninger for fædrelandet og til gengæld gøre krav på politisk indflydelse.
▲Patriotisme var dog i 1700-tallet et meget flydende begreb, der kunne betyde noget vidt forskelligt i forskelllige egne og lande. En central uenighed gik på, hvorvidt fædrelandet skulle forstås som det sted, hvor man arbejdede for det fælles bedste, eller der derimod var tale om landet, hvor man var født.
