Slaget ved Helsingborg (1710): Forskelle mellem versioner

Efter at svenske-kongensvenskekongen [[Karl XII]] havde mistet hele sin hær ved [[Poltava]], indgik den danske konge [[Frederik 4.]] en alliance med den russiske [[zar]], [[Peter den Store]]. Den [[28. oktober]] 1709 erklærede [[Danmark]] krig mod [[Sverige]], og den [[12. november]] landsatte danskerne 14.000 mand ved [[Råå]] udenfor [[Helsingborg]]. "Nu eller aldrig" stod der malet på de vogne, som den danske hær baksede ned på stranden efter at have gjort landgang. [[Helsingborg]] og [[Kristianstad|Christianstad]] blev straks indtaget, [[Landscrone]] og [[Malmø]] belejret.

Skånes generalguvernør Magnus Stenbock valgte hurtigt at trække sig tilbage til [[Småland]] med sine styrker, og reorganiserede sin hær., Dada danskerne i februar 1710 trængte ind i Skåne med en hær på 16.000 mand.

Uden for Helsingborg stod det slag, som blev afgørende for krigens udfald og [[Skånelandene]]s fremtid. Efter fire times kamp stod Magnus Stenbock som sejrherre, og rundt om ham lå 8.000 døde eller sårede, heraf 5.000 fra den danske hær.

Den svenske sejr ved [[Helsingborg]], eller "Stenbocksminnet" var i lang tid en af Sveriges største mindedage, og blev i begyndelsen af 1900-tallet fejret med bl.a. militærparader i Helsingborg hvert år. På mindedagen sang de skånske skolebørn '''''"Stenbocksvisor"''''' i skolerne bl.a.:

På trods af, at antallet af skåninger på den danske side i slaget var størst, hed det i den svenske [[propaganda]], at flertallet af Stenbocks soldater var skåninger, "Måns Bock och hans skånska getapågar".