Wikipedia

Kodifikation: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Addbot (diskussion | bidrag)
Botter
151.154 edits
m Bot: Migrerer 26 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q214214
Sammenskrevet fra Codification til Kodifikation
Linje 1:
'''Kodifikation''' bearbejder([[latin|lat.]]) anvendes til at bearbejde og organisererorganisere viden således, at den bliver eksplicit, letforståelig og tilgængelig. Målet med kodificeringen er at organisere en organisations viden, så den er tilgængelig for dem, der skal bruge den. ▼
'''Kodifikation''' ([[latin|lat.]]) er tilvejebringelse af en
''[[codex]]'', en lovbog, i betydningen af en ordnet,
sammenhængende og i hovedsagen udtømmende
samling lovregler om et vist større emne.
Benævnelsen bruges også om sådan
virksomheds resultat, altså = lovbog. Medens ''corpus juris'' ([[Corpus iuris civilis]]?)
kun i temmelig udvortes forstand kan
betegnes som en kodifikation, kan som eksempel på
egentlig kodifikation i stor stil nævnes tilvejebringelsen af
de [[napoleon]]ske lovbøger: ''Code civil, Code de procédure civile, Code de commerce, Code d instruction criminelle'' og ''Code pénal'' (se [[Code Napoléon]]). ▼
 
Genoprettelsen af det [[Tyske kejserrige]]
fremkaldte en række rigslove af
kodifikatorisk karakter; den største af disse er
''[[Bürgerliches Gesetzbuch]]'' der blev offentliggjort i 1896 og trådte i kraft den 1. januar 1900. (2385 paragraffer).
 
I [[Danmark]] havde man tidligere en
betydningsfuld kodifikation, nemlig [[Christian V]]s lovbog af [[1683]], ''[[Danske Lov]]''.
Af dens regler er dog efterhånden den største
del trådt ud af kraft. Nu haves de
væsentligste dele af [[strafferet]]ten kodificeret i den
[[Straffeloven|borgerlige straffelov]] af [[1866]] og den [[Militær straffelov|militære]] af 1881.
Den private [[søret]] er kodificeret gennem
søloven af 1892 og retsplejereglerne ved
[[Retsplejeloven]] af 1916. Derimod har Danmark ingen
samlet borgerlig lovbog eller handelslovbog, men
en række begrænsede emner er kodificeret i
særlige love, såsom [[arveloven]], [[aftaleloven]],
[[købeloven]], [[firmaloven]], [[vekselloven]], [[aktieloven]] osv.
 
I [[England]] findes der overhovedet ikke
en eneste omfattende ''codex'' i moderne
europæisk forstand.<ref>Artiklen er fra begyndelsen af 1900-tallet og bør opdateres</ref>
 
 
▲Kodifikation bearbejder og organiserer viden således, at den bliver eksplicit, letforståelig og tilgængelig. Målet med kodificeringen er at organisere en organisations viden, så den er tilgængelig for dem, der skal bruge den.
 
Kodificering af viden bygger på den opfattelse, at viden kan kortlægges, beskrives og modelleres. Når viden er kodificeret, kan den eksempelvis lagres i databaser og hermed gøres lettilgængelig for andre personer.
 
== Principper ==
Davenport og Prusak giver i bogen Working Knowledge (1998) deres bud på 4 basisprincipper til brug ved kodificering af viden i en organisation:
1. #Organisationen fastlægger mål for den viden, der skal kodificeres.▼
2. #Knowledge managers identificerer organisations viden med henblik på at nå de fastlagte mål▼
3. #Den viden, der skal kodificeres, vurderes i forhold til brugbarhed, relevans og om den er egnet til kodificering▼
4. #Et passende medie til kodificeringen og distribution skal identificeres ▼
 
== Historiske eksempler fra Frankrig og Tyskland ==
▲deDe [[napoleon]]ske lovbøger: ''Code civil, Code de procédure civile, Code de commerce, Code d instruction criminelle'' og ''Code pénal'' (se [[Code Napoléon]]) er eksempler på lovsamlinger der er skabt ved hjælp af kodificering.
 
Genoprettelsen af det [[Tyske kejserrige]] fremkaldte en række rigslove af kodifikatorisk karakter. Den væsentligste var ''[[Bürgerliches Gesetzbuch]]'' med 2385 paragraffer. Loven der blev offentliggjort i [[1896]] og trådte i kraft den 1. januar [[1900]].
▲1. Organisationen fastlægger mål for den viden, der skal kodificeres.
 
== Historiske eksempler fra Danmark ==
▲2. Knowledge managers identificerer organisations viden med henblik på at nå de fastlagte mål
I [[Danmark]] er en række ældre love skabt ved kodifikation, nemlig [[Christian V]]s lovbog af [[1683]], ''[[Danske Lov]]''. Af dens regler er dog efterhånden den største del trådt ud af kraft. De væsentligste dele af [[strafferet]]ten blev kodificeret i den [[Straffeloven|borgerlige straffelov]] af [[1866]] og den [[Militær straffelov|militære]] af 1881. Den private [[søret]] blev kodificeret gennem søloven af 1892 og retsplejereglerne ved [[Retsplejeloven]] af 1916.
 
▲3. Den viden, der skal kodificeres, vurderes i forhold til brugbarhed, relevans og om den er egnet til kodificering
 
▲4. Et passende medie til kodificeringen og distribution skal identificeres
 
==Kilde==
Line 58 ⟶ 26:
[[Kategori:Retshistorie]]
[[Kategori:Love]]
 
{{Salmonsens}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kodifikation"