Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

I [[1813]] – efter den danske [[Statsbankerotten 1813|statsbankerot]], der medførte arbejdsløshed for mange danskere – kørte der i en periode en meget grov hetz mod jøderne i den danske presse. Den skyldes for en stor del, at jøderne på grund af ovennævnte tiltag blev langt synligere og tog livligere del i samfundslivet, kombineret med den stærke nationalisme som dukkede op i denne periode. Man angreb dem for at være skyld i de økonomiske problemer, og særligt den danske digter [[Thomas Thaarup]] var en af de ledende stemmer imod jøderne. Jøderne, og forskellige danske forfattere f.eks. [[Jens Baggesen]] og [[Johan Werfel]], svarede igen ved at udgive forsvarsskrifter og ved indlæg i aviserne. Denne episode kaldes ''[[Jødefejden 1813|litterære jødefejde]]'', men overses ofte, da den står i skyggen af den ''[[Jødefejden 1819-1820|korporlige jødefejde]]'' nogle år senere.

 

 

Folket var imidlertid ikke tilfredsstillet, og en nat i [[1819]] gik det over gevind. En ophidset folkemængde angreb jødiske hjem og forretninger både i København og i provinsbyer, og jøder måtte flygte over hals og hoved. Men ingen jøder blev dræbt, ulig samtidige jødefejder i bl.a. [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], der tog sig meget mere blodige ud. Politiet fik dog kontrol over situationen efter forholdsvis kort tid.