Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 7070192 af 80.167.104.227 (diskussion).
Linje 38:
I [[1813]] – efter den danske [[Statsbankerotten 1813|statsbankerot]], der medførte arbejdsløshed for mange danskere – kørte der i en periode en meget grov hetz mod jøderne i den danske presse. Den skyldes for en stor del, at jøderne på grund af ovennævnte tiltag blev langt synligere og tog livligere del i samfundslivet, kombineret med den stærke nationalisme som dukkede op i denne periode. Man angreb dem for at være skyld i de økonomiske problemer, og særligt den danske digter [[Thomas Thaarup]] var en af de ledende stemmer imod jøderne. Jøderne, og forskellige danske forfattere f.eks. [[Jens Baggesen]] og [[Johan Werfel]], svarede igen ved at udgive forsvarsskrifter og ved indlæg i aviserne. Denne episode kaldes ''[[Jødefejden 1813|litterære jødefejde]]'', men overses ofte, da den står i skyggen af den ''[[Jødefejden 1819-1820|korporlige jødefejde]]'' nogle år senere.
 
[[29. marts|Den 29. marts]] [[1814]] satte kong [[Frederik 46.|Frederik VI]] dog endeligt punktum for den litterære jødefejde med den såkaldte ''kongelige anordning af 1814'', der også betegnes som fundamentet for [[Det mosaiske Troessamfund|Mosaisk Troessamfund]]. Ifølge anordningen blev alle love om jøder ugyldiggjorte, og det blev forbudt at anvende ordet "jøde", da dette betragtedes som nedsættende. Der blev givet tilladelse til afholdelse af vielser, gudstjenester m.v.
 
Folket var imidlertid ikke tilfredsstillet, og en nat i [[1819]] gik det over gevind. En ophidset folkemængde angreb jødiske hjem og forretninger både i København og i provinsbyer, og jøder måtte flygte over hals og hoved. Men ingen jøder blev dræbt, ulig samtidige jødefejder i bl.a. [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], der tog sig meget mere blodige ud. Politiet fik dog kontrol over situationen efter forholdsvis kort tid.