Undtagelsestilstand: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Calvin (diskussion | bidrag) Udvidelse om reglerne for militær undtagelsestilstand |
||
Linje 5:
Nogle lande har lovgivning om, hvornår en regering kan erklære en undtagelsestilstand, og om hvilke rettigheder tilstanden kan have indflydelse på. Det er ikke tilfældet i Danmark.
Inden for [[Folkeretten]] findes reglerne om militærets overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i en militært besat stat eller et besat område i [[Haager Landkrigsreglementet]]s §§ 42 - 56. Et eksempel på benyttelse af disse regler var den af tyskerne indførte undtagelsestilstand i Danmark i august 1943. Da Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig måtte den tyske øverstkommanderende, general Hermann von Hanneken, nøjes med at erklære, at undtagelsen var indført i Haager Landkrigsreglementets ånd, hvilket i den danske udgave af hans proklamation fejlagtigt blev oversat til, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til landkrigsreglementet.
Graden af undtagelsestilstand kan variere. Et aktuelt eksempel på undtagelseslovgivning er Lov om forsvarets organisation mv., 2001, § 17 stk 1, hvorefter forsvarsministeren 'under krig eller andre ekstraordinære forhold' kan "uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandels i grundlovens § 72 overfor telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation".
Line 14 ⟶ 15:
Danmark var under [[besættelsen]] [[1940]]-[[1945]] i undtagelsestilstand i flere omgange.
* Den [[29. august]] [[1943]] erklærede
* Den [[26. juni]] [[1944]] blev der som følge af [[Folkestrejken]] erklæret civil undtagelsestilstand i [[København]], med [[spærretid]] og mere. Det førte til yderligere uroligheder, og en militær undtagelsestilstand blev erklæret den [[1. juli]]. Undtagelsestilstanden varede nogle dage.
* Den [[19. september]] 1944 blev der erklæret politimæssig undtagelsestilstand, mens det danske [[politi]] blev opløst og frataget sin myndighed.
| |||