Epilepsi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Lidt mere information |
||
Linje 1:
{{Infoboks sygdom
|Billede=Spike-waves.png
|Billedtekst=Generaliseret 3 Hz spike og bølge udledninger i [[Elektroencefalografi|EEG]].
|SKS=
|ICD10=G40.9
|ICD9=
}}
'''Epilepsi''' er et [[neurologi]]sk fænomen, en forstyrrelse i [[hjerne]]n, som bevirker, at man ind imellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens [[Celle (biologi)|celler]]. Det er ikke en egentlig [[sygdom]], men en samling af [[symptom]]er, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald, med eller uden påvirkning af bevidstheden.
Næst efter [[hovedpine]], er epilepsi den hyppigste, neurologiske [[lidelse]]. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et [[krampe]]anfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen svarende til ca. 50.000 mennesker i [[Danmark]]. I
[[Uland|udviklingsland]]ene rammes 4-5 gange så mange, primært på grund af de hyppigere
[[Infektion|infektion]]er i hjernen. Der er ca. 40 millioner mennesker på verdensplan, som har epilepsi.<ref>[http://socialstyrelsen.dk/handicap/epilepsi/om_epilepsi Epilepsi], ''[[Socialstyrelsen]]''</ref>
== Typer ==
Epilepsi kan ikke anses som én bestemt lidelse, men en gruppe af flere forskellige sygdomme.<ref>[http://www.hjerneforum.dk/sygdomme/epilepsi EPILEPSI], ''HjerneForum''</ref> [[WHO|Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) klassificerer sygdommen under indekset G40 og underinddeler den i flere kategorier.<ref>[http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/?gg40.htm ICD-10:<!-- Bot genereret titel -->]</ref>{{Dead link}} Med hensyn til epileptiske anfald kan man for eksempel tale om simple partielle anfald og generaliserede anfald.<ref>{{Cite web
| title = Epilepsi▼
| publisher = HjerneForum▼
| url = http://www.brs.dk/laereboeger/fh/Kap113.html
| title = Krampeanfald
| publisher = [[Beredskabsstyrelsen]]
}}</ref>{{Dead link}}
== Udbredelse ==
I hele den vestlige verden har knapt 1 % af befolkningen epilepsi. Således er der i Danmark ca. 50.000 personer med epilepsi.<ref>[http://www.epilepsihospitalet.dk/Behandling/Hvaderepilepsi/tabid/783/Default.aspx Hvor mange har epilepsi?], ''Epilepsihospitalet''</ref> Epilepsi kan også ses hos dyr og således menes at 0,5% af [[kat]]te har epilepsi.<ref>[http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm?id=898&sprog=1&grp=2&menu=9 Epilepsi], ''Dyrlægevagten''</ref>
| author = Dorthe Boss Kyhn▼
| date = 26. mar. 2010▼
| publisher = [[dr.dk]]▼
==
Epilepsi kan være en følge af skader elle sygelige processer i hjernen, fx medfødte blodkarmisdannelse, [[Hjerneblødning|blødning i hjernen]], [[Apopleksi|slagtilfælde]], [[kraniebrud]], [[hjernesvulst]] eller infektion.<ref>[http://www.hjerneforum.dk/sygdomme/epilepsi EPILEPSI], ''HjerneForum''</ref> Epilepsi kan også skyldes forandringer i hjernen som [[Ar (sår)|ar]] efter [[hovedtraume]], [[blodprop]], [[hjernebetændelse]] eller misdannelse. Hos mange epilepsipatienter er hjernens struktur normal, og her kan epilepsien skyldes forstyrrelser i hjernes [[biokemi]]ske signalsystem. Så disse former for epilepsi kan være arveligt betinget.<ref>[http://www.epilepsihospitalet.dk/Behandling/Hvaderepilepsi/tabid/783/Default.aspx Årsager], ''Epilepsihospitalet''</ref> Epilepsi er en lidelse, der kan opstå i næsten alle stadier af en persons liv. For eksempel kan man være født med epilepsi og vokse fra det, eller lidelsen kan opstå i ungdoms- og voksenlivet og måske vare hele livet.
| author = [[Jørgen Alving]]▼
En ganske lille del (2%) af epilepsipatienter har såkaldte monogene epilepsiformer, dvs. epilepsi som skyldes en fejl i ét [[gen]]. Der er fundet 19 forskellige genfejl af denne type og de har alle [[autosomal dominant arvegang]].<ref>Christian Pilebæk Hansen, Rikke Møller, Zeynep Tümer, Niels Tommerup, "Det genetiske grundlag for epilepsi", ''[[Ugeskrift for Læger]]'', 169(12):1102, 19. marts 2007.</ref> For eksempel skyldes en epilepsiform af denne type en fejl i genet der koder for [[acetylkolinreceptoren]].▼
Eksempler på hyppige udløsende årsager til epilepsi er:<ref>{{Cite news
| title = Epilepsi
| url = http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsi.htm▼
|
| url = http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/sygdom-i-hjernen-og-nervesystemet/funktionelle-forstyrrelser/epilepsi/}}</ref>
* Udviklingsforstyrrelser af hjernen i fosterstadiet.
* En episode med [[iltmangel]] til hjernen – f.eks. under fødslen.
▲Der er fundet 19 forskellige genfejl af denne type og de har alle [[autosomal dominant arvegang]].<ref>Christian Pilebæk Hansen, Rikke Møller, Zeynep Tümer, Niels Tommerup, "Det genetiske grundlag for epilepsi", ''[[Ugeskrift for Læger]]'', 169(12):1102, 19. marts 2007.</ref>
* Kraftige slag mod hovedet, oftest af en grad med kraniebrud eller værre til følge.
* Infektioner i og omkring hjernen (hjernebetændelse og [[meningitis]]).
* Blodpropper i hjernen og hjerneblødninger (samlet kaldet [[apopleksi]]).
* Svulster i hjernen.
* [[Alkoholisme|Alkoholmisbrug]].
== Behandling ==
Medicinsk behandling anses for at være den sikreste måde at behandle epilepsi på. Omkring 70% af alle med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin. Behandlingens formål er at forebygge anfald. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan fjerne anfaldene og dermed mindske risikoen for skadelig påvirkning af hjernen.<ref>[http://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/behandling/medicinsk-behandling/ Medicinsk behandling af epilepsi], ''[[Dansk Epilepsiforening]]''</ref>
Nogle (formentlig cirka 3-5 procent) patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri med [[medicin]], kan have stor gavn af en [[Kirurgi|operation]], hvor man fjerner det stykke af hjernen, der starter anfaldene. Har man held med dette, kan op mod to tredjedele af de svært ramte epilepsipatienter gøres helt anfaldsfrie. Hvis ikke operation kan lade sig gøre, kan man ofte mildne anfaldene med en såkaldt n. vagus-stimulator. Der er en slags [[pacemaker]], der via en stor [[Neuron|nerve]] sender elektriske impulser til hjernen.<ref>{{Cite news
▲ | url = http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsi.htm}}</ref>
Endelig kan især børn med svær epilepsi have gavn af en speciel [[diæt]], såkaldt ketogen diæt. Både epilepsioperationer, n. vagus stimulation og ketogen diæt foregår kun på højt specialiserede centre.
== Referencer ==▼
{{Reflist}}▼
== Se også ==
* [[Elektroencefalografi|EEG]]
{{Commonscat|Epilepsy}}▼
* [[Neurofysiologi]]
▲== Referencer ==
▲{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi?gclid=CI7LtZWGtrYCFcu4zAodWHQAoA Dansk Epilepsiforening]▼
* [http://www.epilepsihospitalet.dk Epilepsihospitalet]▼
* [
▲* [http://www.epilepsihospitalet.dk/ Epilepsihospitalet], [[Epilepsihospitalet|Epilepsihospitalet Filadelfia]]
▲* [http://www.epilepsiforeningen.dk/ Dansk Epilepsiforening]
* [http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/epilepsi/ Epilepsi], fra Sundhedsguiden.dk
{{Sygdomstub}}
[[Kategori:Neurologiske sygdomme]]
| |||