Versionen fra 8. apr. 2013, 12:22 redigér PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m →‎Succes 1209-1215: linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. apr. 2013, 12:28 redigér fjern redigering PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m →‎Korstog: mere linkfix Gå til næste forskel →
Linje 53: == Korstog == ~~Korstoget~~Korstogets militære kampagne kan inddeles i et antal perioder. Den første fra 1209 til 1215 bestod af en række af successer for korsfarerne i Languedoc. Den erobrede jord blev dog stort set tabt igen mellem 1215 og 1225 under en række opstande og tilbageslag. Situationen vendte, efter at den franske konge, [[Ludvig 8. af Frankrig\|Ludvig VIII af Frankrig]], intervenerede i 1226. Han døde i november samme år, men indsatsen fortsatte under [[Ludvig den Hellige\|Ludvig IX af Frankrig]]. Området var tilbageerobret i 1229, og der blev sluttet fred mellem deltagerne. Fra 1233 og frem spillede [[Inkvisitionen]] en stor rolle i undertrykkelsen af katharismen. Modstanden og oprørene fortsatte, indtil den militære kampagne sluttede i 1255, men katharismens dage var nu talte. === Succes 1209-1215 === Linje 71: Da kampene blev genoptaget i 1211, havde Arnaud-Amaurys og Simon de Montforts handlinger skabt modvilje hos adskillige fyrster i løbet af vinteren, inkl. Raymond VI af Toulouse<ref>VC §194</ref>, som var blevet ekskommunikeret igen. Korsfarerne vendte talstærkt tilbage til Lastours i marts, og Pierre-Roger de Cabaret overgav sig snart. I maj blev [[Aimery de Montréal]]s borg generobret, han og hans ledende riddere blev hængt, og adskillige hundrede katharer blev brændt på bålet<ref>VC §215</ref>. Byerne [[Cassès]]<ref>VC §233 PL §XVII</ref> og [[Montferrand]]<ref>VC §235</ref> faldt i begyndelsen af juni, og korsfarerne satte kursen mod [[Toulouse]]<ref>VC §239</ref>. Byen blev belejret, men for en gang skyld manglede angriberne både forsyninger og mænd, og Simon de Montfort trak sig derfor tilbage i slutningen af måneden<ref>VC §243</ref>. Opmuntret angreb Raymond VI Simon de Montfort ved Castelnaudary i september<ref>VC §253-265</ref>. Montfort brød belejringen<ref>VC §273-276, 279</ref>, men Castelnaudary faldt, og Raymonds styrker fortsatte med at befri over 30 byer<ref>VC §266, 278</ref>, inden det hele gik i stå ved Lastours i efteråret. Det efterfølgende år blev en stor del af provinsen erobret af de katolske styrker<ref>VC §286-366, PL §XVOO</ref>. I 1213 kom styrker anført af Kong [[Peter 2. af Aragonien\|Peter II]] af Aragonien til Toulouses hjælp<ref>VC §367-446</ref>. Styrkerne belejrede [[Slaget ved Muret\|Muret]]<ref>VC §447-484, PL §XX</ref> men et udbrudsforsøg fra borgen resulterede i Peter IIs død<ref>VC §463, PL §XXI</ref>, og hans hær flygtede. Dette slag blev afslutningen på Aragoniens fodfæste nord for Pyrenæerne. Nederlaget var et hårdt slag for den samlede modstandsbevægelse, og i 1214 forværredes situationen: Raymond VI måtte flygte til [[England]]<ref>PL §XXV</ref>, og paven gav hans jorder til sejrherren, [[Filip 2. August af Frankrig\|Filip II]], en krigslist som slutteligt gjorde kongen interesseret i konflikten. I november gik den altid aktive Simon de Montfort ind i [[Périgord]]<ref>VC §528-534</ref> og indtog borgene [[Domme, Dordogne\|Domme]]<ref>VC §529</ref> og [[Château de Montfort\|Montfort]]<ref>VC §530</ref> med lethed; han belejrede også [[Castlenaud]] og ødelagde befæstningen ved [[Beynac]]<ref>VC §533-534</ref>. I 1215 blev Castlenaud indtaget af Montfort<ref>VC §569</ref> og korsridderne gik ind i Toulouse, som blev givet til Simon de Montfort<ref>VC §554-559, 573</ref>. I 1216 overdrog han sine jorder til Filip II. [[Fil:CatharCross.JPG\|thumb\|left\|Den gule kors båret af omvendte katharer.]]

Albigensiske korstog: Forskelle mellem versioner