Wikipedia

Nedbrændingen af Örkened: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m PerV flyttede siden Örkened til Nedbrændingen af Örkened: Artiklen handler IKKE om Ørkened, men om afbrændingen
så er det vist ikke mere en stub!
Linje 1:
[[Fil:Lönsboda 2009B.jpg|thumb|Snahanestatuen i Lönsboda]]
'''Örkened''' (før 1658 {{lang-da|Ørkened}}) er et [[sogn]] i det nordlige [[Skåne]], i dag ''Örkendes församling'' (med ca. 2.900 indbyggere) i [[Osby kommun]], [[Skåne len]], [[Sverige]].
'''Nedbrænding af Örkeneds sogn''' blev beordret af kong [[Karl XI]] den 19. april [[1678]] som et af mange svar på den modstand, der mødte de svenske tropper fra lokalbefolkningen i den [[skånske krig]].
 
Efter [[slaget ved Landskrona|slaget ved]] [[Landskrona]] i juli 1677 var landkrigen fastlåst. Svenskerne havde indtaget [[Blekinge]], [[Halland]] og de Skånske landskaber mellem Landskrona i vest og [[Christianstad]] i øst og kunne derfor dominere krigen. På den anden side, med de kystnære områder sårbare for angreb, og vitale besiddelser som Landskrona under dansk flag, kunne danskerne ikke fordrives uden smertefulde tab. Den danske hær havde fortsat stærke positioner.
Den 22. og 23 april [[1678]] skulle alle mænd mellem 15 og 60 år myrdes og alle huse og gårde nedbrændes. Det var den svenske konge [[Karl XI]], der udstedte ordren, og det var oberst [[Nils Skytte]], der førte den kongelige befaling ud i livet. Det lykkedes ham dog ikke at forhindre, at en del af byens drenge og mænd nåede at flygte ind i de omkringliggende store skove.
 
[[snaphaner|Snaphanernes]] modstand, der var mest udbredt i den nordlige del af Skåne og Blekinge, fik derfor større betydning end før. En af de mest generende modstandlommer mod den svenske hær var [[Örkened socken]], som i dag udgøres af [[Lönsboda]] og omegn i [[Osby kommun]], i [[Östra Göinge herred]] i det nordøstlige [[Skåne]] nord for Kristianstad.
Örkened skulle udslettes fra Jordens overflade, fordi indbyggerne bevarede deres troskab mod Danmark. Snaphanerne og friskytterne i området gav svenskerne så mange kvaler, at der skulle statueres et eksempel. Ikke alene Örkened, men også det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge blev beordret udraderet. Karl XIs ordre til Nils Skytte lød:
 
Siden februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampenmod snaphanerne, blandt andet havde han givet ordre til, at for hver svensk soldat dræbt på vejene i [[Osby]] og Örkeneds sogn, skulle tre indbyggere hænges, og indbyggerne betale 1000 [[daler]] (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uanset om bønderne i landsbyerne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden.
 
I april 1678 tabte Karl XI tålmodigheden, han beordrede at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes, fordi indbyggerne fortsat angreb den svenske hær. Karl XIs ordre til løjtnant Nils Skytte lød:
 
{{quotation|''nedhug alt mandskab, som kan bære gevær, skån kvinder og børn, men opbrænd gårdene, efter at alt kvæg og alle fødevarer er båret ud og bragt i sikkerhed, mens alt øvrigt, hvad du finder, overgives til plyndring''<ref>På oprindeligt [[svensk (sprog)|svensk]]: ''nedhugge alt mandskab, som kan bære gevær, skåner alene kvindekøn og børn, men opbrænder gårdene, efter alt kvæg og viktualier er udbårne og salverede, givende alt øvrigt, hvad han finder, til plyndring''</ref>|Denne beretning findes i en dagbog, som Niels Skytte førte, og som findes bevaret i det svenske rigsarkiv.}}
 
I løjtnant Nils Skyttes dagbog står følgende om operationen:
Det har dog ikke hindret den svenske professor [[Alf Åberg]], chef for krigsarkivet, i at fremsætte påstanden:▼
{{quotation|
*''10. april: Fordelte os i tre grupper. Oberstløjtnantnen tog til Broby, kaptajn Bratt til Ousby og kap. Cruus forblev i Broby.''
*''21. april: Vi stod stille.''
*''22. april: Rykkede vi frem mod alle tre byer samtidigt for efter ordre at afbrænde hele Örken socken, ordren lød samtidigt på at ihjälslå alle mandlige mellem 15 og 60 år, og i følge mine specifikationer nedbrændte jeg med mine udkommanderede Trolley Boda, Röfvatorp, Smålatorp, Månstorp, to møller og et hus, der ud over blev en gammel bonde halshugget. Vi overnatede i Lönsboda.''
*''23. april: Ingen ifølge specifikation afbrændte jeg med min trop Grefveboda, søndre og nordre Hajhult, Trölsatorp, Tjufön, Rumpebo, Kjettebo, Ullshult, Torshult, Hanshult. Dermed var, på nær to gårde, hele Örken afbrændt og vi lå natten over i Lönsboda.''
*''24. april: Til Östraby i Oppmanna og 26. april til Kvrteret Wiby.''}}
 
Ifølge Nils Skytte brændtes således alle på nær to gårde i sognet. Nyere forskning har vist, at fire gårde klarede sig, Hässlehyltan som lå nær smålandsgrænsen, der ud over Lönsboda og Edema, beboet af landbetjenten, og endelig skånedes gården Nybygden fordi troede troede, den lå i Glimåkra sogn. Med hensyn til dødsfald nævner Nils Skytte intet. Imidlertid antyder kilder at dødstallet kun var omkring 20, fordi bønderne var blevet advaret forud og lykkedes at flygte ind i skoven, hvor de boede i telte, indtil de sikkert kunne vende tilbage og genopbygge deres gårde.
 
== Nutidige behandling af massakren ==
 
▲Det*De harklare dogbeviser i historiske arkiver har ikke hindretforhindret den svenske professor, historiker og forfatter [[Alf Åberg]], chef for krigsarkivet, i at fremsætte påstanden:
 
{{quotation|''et helt sogn, Ørkened, blev brændt ned af snaphanerne''<ref>Sten Carlsson og Jerker Rosén (udg.): ''Den svenska historien'', bd. 1-10, 1966-68. Her citeret fra Alf Åbergs afsnit i bind 5, side 130: På [[svensk (sprog)|svensk]]: ''"en hel socken, Örkened, brändes av snapphanarna"''</ref>|Sten Carlsson og Jerker Rosén |Den svenska historien| bd. 5, side 130, 1966-68}}
 
*Da 500-kronorssedelen med Karl XI som motiv blev sendt i cirkulation i 1985 nægtede forretninger i [[Lönsboda]]<ref name=SVT/>, den største by i Örkeneds sogn, at modtage den nye seddel i protest mod Karl XIs ordre om at brænde Örkened ned. ▼
== Nutidige følger ==
▲Da 500-kronorssedelen med Karl XI som motiv blev sendt i cirkulation i 1985 nægtede forretninger i [[Lönsboda]]<ref name=SVT/>, den største by i Örkeneds sogn, at modtage den nye seddel i protest mod Karl XIs ordre om at brænde Örkened ned.
 
== Kilder ==
Line 21 ⟶ 37:
}}
 
 
{{SE-histstub}}
{{DEFAULTSORT:Ørkened}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nedbrændingen_af_Örkened"