Undtagelsestilstand: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Calvin (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Calvin (diskussion | bidrag) Nærmere om militær undtagelsestilstand + andre mindre ændringer. |
||
Linje 1:
'''Undtagelsestilstand''' er en retslig tilstand hvor normale [[Lov (jura)|love]] og [[Borgerlige rettigheder|rettigheder]] er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens. En undtagelsestilstand erklæres af den [[udøvende magt]], dvs. [[regering]]en eller af den militære øverstkommanderende. En undtagelsestilstand erklæres oftest som følge af naturkatastrofer, civile uroligheder, [[krig]] eller lignende.
Man kan skelne mellem civil og militær undtagelsestilstand. Under en civil undtagelsestilstand ligger magten hos regeringen, mens den under en militær undtagelsestilstand vil være varetaget af
Nogle lande har lovgivning om, hvornår en
Inden for [[Folkeretten]] findes reglerne om militærets overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i en militært besat stat eller et besat område i [[Haager Landkrigsreglementet]]s §§ 42 - 56. Et eksempel på benyttelse af disse regler var den af tyskerne indførte undtagelsestilstand i Danmark i august 1943. Da Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig måtte den tyske øverstkommanderende, general [[Hermann von Hanneken]], nøjes med at erklære, at undtagelsestilstanden var indført i Haager Landkrigsreglementets ånd, hvilket i den danske udgave af hans proklamation fejlagtigt blev oversat til, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til landkrigsreglementet.
Linje 26:
* Den [[26. juni]] [[1944]] blev der som følge af [[Folkestrejken]] erklæret civil undtagelsestilstand i [[København]], med [[spærretid]] og mere. Det førte til yderligere uroligheder, og en militær undtagelsestilstand blev erklæret den [[1. juli]]. Undtagelsestilstanden varede nogle dage.
* Den [[19. september]] 1944 blev der erklæret politimæssig undtagelsestilstand, mens det danske [[politi]] blev opløst og frataget sin myndighed.
Der har ikke efter besættelsen været erklæret undtagelsestilstand i Danmark. I de tilfælde, hvor begrebet er blevet brugt i medierne, f. eks. i forbindelse med "slaget om [[Byggeren]]" i [[1980]] og [[18. maj-urolighederne]] i [[1993]] har politiets forholdsregler holdt sig inden for de beføjelser, som politiet har i forbindelse med opretholdelsen af orden og sikkerhed, herunder ret til at forbyde eller opløse forsamlinger under åben himmel, ret til at sprede opløb og ret til at forbyde adgang til bestemte områder og til at fjerne personer, som ikke overholder et sådant forbud. Politiet må desuden anvende magt, herunder bruge skydevåben, stave, tåregas, peberspray samt hunde hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge overholdelsen af diverse påbud og forbud. De nærmere bestemmelser er nu samlet i Lov om politiets virksomhed<ref>Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed med senere ændringer og tilføjelser.
</ref>
==Referencer==
| |||