Johan Christian Urne: Forskelle mellem versioner

'''Johan Christian [[Urne (adelsslægt)|Urne]]''' ([[1705]] – [[12. april]] [[1787]] i [[Rønne]]) var en dansk [[amtmand]].

Urne var søn af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved det østsjællandske nationale Infanteriregiment Frederik Christian Urne (1669-1746) og Petronelle f. von Bassen. Han begyndte [[1717]] sin hoftjeneste som [[page]], blev siden [[hofjunker]] hos [[prinsesse Sophie Hedevig]] og [[1730]] sekretær i [[Tyske Kancelli]]. Han ansøgte senere om at blive amtmand i [[Norge]], men fik kongelig fortrøstning om et bedre avancement og udnævntes [[1740]] til amtmand på [[Bornholm]], medens han [[1739]] forgæves havde søgt om at blive [[Københavns Overpræsidium|overpræsident]] i [[København]]. Lige efter en misvækst og i flere henseender under vanskelige forhold kom han til Bornholm, hvor de misfornøjede bønder trængte ind i hans bolig og kun med møje blev beroligede af ham. Han opnåede dog snart gennem [[Rentekammeret]] adskillige lempelser for de slettest stillede og viste under sin lange embedstid den største nidkærhed for amtet og dets beboere. I [[1742]] oprettedes, trods hans modstand, en permanent kommission for Bornholm, hvor han måtte nøjes med at tage sæde efter kommandanten. Hans interesse for øen viste sig bl.a. ved hans flittige indsamling af oplysninger vedrørende dens historie, som delvis findes bevarede på [[Universitetsbiblioteket]], og som væsentlig har bidraget til samtidige og senere forfatteres skrifter om Bornholm, således navnlig til [[Laurids de ThurahsThurah]]s i [[1756]] udgivne ''Bornholms Beskrivelse''. Urne, som [[1753]] var blevet [[etatsråd]], fik [[1778]] på grund af sin høje alder afsked med fuld Gagegage i [[pension]] og udnævntes samtidig til [[konferensråd]] og 1. medlem af den bornholmske bestandige kommission. Han frabad sig dog den sidste æresbevisning og døde ugift i Rønne 12. april 1787.