EnEt ''[[resistiv]]t berøringsfølsomt skærmpanel'' består af adskillige filmlag, det vigtigste er to tynde gennemsigtige elektrisk resistive lag separeret af et tyndt luftlag. Disse lag er over for hinanden med en lille afstand mellem dem. Top filmensTopfilmens (filmen som berøres) har en resistiv belægning på undersiden. Lige under denne belægning er eten lignende resistiv belægning på overfladen af filmen under den øverste film. Det ene resistive lag har elektrisk ledende forbindelser langs venstre/ og højre-siderne–skærmkant og det andet har langs foroven/fornedentop-siderne og bundkant. En spænding sættes mellem det siderne på det ene resistive lag – og aftastes på det andet resistive lag. Når et objekt, såsom en fingerspids eller en [[pegepind]], trykker ned på det øverste filmlag, vil de to resistive lag berøre og blive forbundet i dette punkt. Nu kan f.eks. x-aksens spændingsværdi aftastes. Nu bytter de to resistive lag roller – og så kan den anden akses spændingsværdi aftastes. Denne rollebytning sker hurtigt så de to aflæste akseværdier aflæses indenfor nogle (hundreder?) millisekunder.
Resistive berøringsfølsomme skærme anvendes i restauranter, fabrikker og hospitaler grundet deres store robusthed overfor væsker og evt. forureninger. En stor fordel ved resistive berøringsfølsomme skærme er dets lave pris. Ulemperne omfatter at man skal trykke ned og en risiko er evt. skarpe objekter. Teknologien giver også dårligere kontrast, fordi lagene skaber yderligere refleksioner.
