FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner

Efter den [[1. verdenskrig]] og [[Det Osmanniske Rige]]s kollaps, mødtes det sejrende ''Allied Supreme Council'' til [[San Remo Konferencen-konferencen]] i April 1920 for at bekræfte uddelingen af de Osmanniske lande, til at høre under det foreslåede mandatsystem.Palæstina blev placeret under det britiske mandat. [[Folkeforbundet]]s [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat for Palæstina]] gjorde et nationalt hjem for jøder til en del af International Lov, ved at inkorporere ordlyden fra Balfour-deklarationen. Mandatet blev støttet af [[USA]], som en del af præsident [[Woodrow Wilson]]'s støtte for national selvbestemmelse.

Den arabiske revolte 1936-9 blev udløst af stigende jødisk immigration, og stigende arabisk nationalfølelse.Den britiske [[Peel kommissionen|Peel kommission]] foreslog et Palæstina delt mellem en lille jødisk stat (omkring 15 %), en meget større arabisk stat og en international zone.Efter at dette forslag blev afvist af den arabiske side, skiftede briterne standpunkt og søgte at begrænse jødisk indvandring til Palæstina. Dette blev betragtet som en modsigelse af betingelserne for mandatet, og en anti-humanitær katastrofe, set i lyset af den stigende forfølgelse i Europa. I førkrigsårene førte det til organiseringen af illegal immigration. Mens den lille Lehi gruppe angreb briterne, håbede ''Jewish Agency'', som repræsenterede mainstream af det zionistiske lederskab, stadig på at kunne overtale briterne til at genskabe jødiske indvandrings-rettigheder og samarbejdede med briterne i krigen mod fascismen. Da briterne insisterede på at forhindre immigration af overlevende fra Holocaust efter [[2.verdenskrig]], begyndte det jødiske samfund at gøre oprør og at føre [[guerilla]]krig. Denne krigsførsel sammen med amerikansk pres for at gøre en ende på anti-immigration politikken var afgørende faktorer, som tvang briterne til at opgive mandatet og overlade problemet til de [[FN|De Forenede Nationer]].

[[FN|De [[Forenede Nationer]], afløseren for [[Folkeforbundet]], forsøgte at løse konflikten mellem arabere og jøder i Palæstina.

FN bestod dengang af 57 lande. De 33 lande (58%) som stemte for delingen var:

* {{flagland|Belgien}}

* {{Flagikonflagland|Bolivia}}[[Bolivia]]

* {{flagland|Brasilien}}

* {{flagland|Canada|1921}}

* {{Flagikonflagland|Costa Rica}}[[Costa Rica]]

* {{flagland|Danmark}},

* {{flagikonflagland|Dominikanske Republik}}[[Den Dominikanske Republik]],

* {{Flagikonflagland|Ecuador}}[[Ecuador]]

* {{flagland|Filippinerne|1919}}

* {{flagland|Frankrig}}

* {{Flagikonflagland|Guatemala}}[[Guatemala]]

* {{Flagikonflagland|Haiti|1964}}[[Haiti]]

* {{flagland|Holland}}

* {{flagland|HvideruslandHviderussiske SSR|1940}}

* {{flagland|Island}}

* {{Flagikonflagland|Liberia}}[[Liberia]]

* {{flagland|Luxembourg}}

* {{flagland|New Zealand}}

* {{Flagikonflagland|Nicaragua}}[[Nicaragua]]

* {{flagland|Norge}}

* {{Flagikonflagland|Panama}}[[Panama]]

* {{Flagikonflagland|Paraguay|1842}}[[Paraguay]]

* {{Flagikonflagland|Peru|1825}}[[Peru]]

* {{flagland|Polen}}

* {{flagland|Sovjetunionen|1923}}

* {{flagland|Sverige}}

* {{flagland|Sydafrika|1928}}

* {{flagland|UkraineUkrainske SSR|1927}}

* {{flagland|Uruguay}}

* {{flagland|USA|1912}}

* {{Flagikonflagland|Venezuela|1930}}[[Venezuela]]

* {{Flagikonflagland|Irak|1924}}[[Irak]],

* {{Flagikonflagland|Iran|1925}}[[Iran]]

* {{Flagikonflagland|Libanon}}[[Libanon]],

* {{Flagikonflagland|Pakistan}}[[Pakistan]]

* {{Flagikonflagland|Syrien|1932}}[[Syrien]]

* {{flagland|Tyrkiet}}

* {{Flagikonflagland|Yemen|1927}}[[Yemen]]

* {{Flagikonflagland|Egypten|1922}}[[Egypten]]

* {{flagland|ArgentinaChile}}

* {{flagland|ChileColombia}}

* {{flagland|ColombiaEl Salvador}}

* {{flagland|KinaMexico|1934}}