FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 21 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q846795
Infoboks
Linje 1:
{{Infoboks FN-resolution
Den [[29. november]] [[1947]] stemte [[De Forenede Nationer]]s ''Generalforsamling'' med 33 stemmer for, 13 imod og 10 som undlod at stemme, for at afvikle [[Mandatområdet i Palæstina|Det britiske Palæstinamandat]] inden 1. august 1948, for at løse [[Den Arabisk-Israelske konflikt]]. Planen blev senere kaldt '''FN's delingsplan for Palæstina''' eller '''FN's hovedforsamlings resolution 181'''.
|nummer = 181 (II)
Planen ville dele Palæstina i 2 stater, en jødisk og en arabisk.
|organ = GA
|dato = November 29
|år = 1947
|møde = 128
|kode = A/RES/181(II)
|dokument = http://domino.un.org/unispal.nsf/0/7f0af2bd897689b785256c330061d253
|for = 33
|undladelse = 10
|imod = 13
|emne =
|resultat = Anbefaling til Storbritannien, som den obligatoriske magt i Palæstina, og til alle andre medlemmer af FN om vedtagelsen og gennemførelsen med hensyn til den kommende regering i Palæstina, fra planen for Deling med Økonomisk Union, som fastsat i resolutionen<ref>{{kilde www |url=http://domino.un.org/unispal.nsf/0/7f0af2bd897689b785256c330061d253 |titel=A/RES/181(II) of 29 November 1947 |udgiver=[[Forenede Nationer]] |år=1947 |besøgsdato=[[8. december]] [[2012]] |sprog=engelsk}}</ref>
|billede = UN Partition Plan For Palestine 1947-da.png
|tekst = FN's delingsplan for Palæstina 1947.
}}
Den [[29. november]] [[1947]] stemte [[De Forenede Nationer]]s ''Generalforsamling'' med 33 stemmer for, 13 imod og 10 som undlod at stemme, for at afvikle [[Mandatområdet i Palæstina|Det britiske Palæstinamandat]] inden 1. august 1948, for at løse [[Den Arabisk-Israelske konflikt]]. Planen blev senere kaldt '''FN's delingsplan for Palæstina''' eller '''FN's hovedforsamlings resolution 181'''. Planen ville dele Palæstina i 2 stater, en jødisk og en arabisk.
 
== Baggrund ==
Line 11 ⟶ 26:
På den anden side reflekterede det de bekymringer, som britiske anti-zionister og ansatte i udenrigsministeriet havde angående at gøre den arabiske verden fjendtlig stemt. <ref>[http://www.mideastweb.org/mebalfour.htm Middle East Documents Balfour Declaration<!-- Bot generated title -->]</ref><ref>[http://www.mideastweb.org/britzion.htm British Support for Jewish Restoration<!-- Bot generated title -->]</ref> Disse modsatrettede kræfter skulle blive genspejlet i den omskiftelige britiske politik, som til sidst fik Storbritannien til at opgive mandatet, hvilket til sidst førte til delingen af Palæstina.
 
Efter den [[1. verdenskrig]] og [[Det Osmanniske Rige]]s kollaps, mødtes det sejrende ''Allied Supreme Council'' til [[San Remo Konferencen-konferencen]] i April 1920 for at bekræfte uddelingen af de Osmanniske lande, til at høre under det foreslåede mandatsystem.Palæstina blev placeret under det britiske mandat. [[Folkeforbundet]]s [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat for Palæstina]] gjorde et nationalt hjem for jøder til en del af International Lov, ved at inkorporere ordlyden fra Balfour-deklarationen. Mandatet blev støttet af [[USA]], som en del af præsident [[Woodrow Wilson]]'s støtte for national selvbestemmelse.
 
Jødisk immigration til Palæstina var i den første tid efter verdenskrigen sparsom, dels på grund af svære omstændigheder i Palæstina og mangel på tilstrækkelig opbakning til zionisme til at stå imod pionerlivets trængsler, dels på grund af manglende midler til udvikling.<ref>[http://www.zionism-israel.com/zionism_history.htm History of Zionism & Modern Israel<!-- Bot generated title -->]</ref> Men i 1930'erne med dets stigende anti-semitisme og fremkomsten af [[Adolf Hitler]] i [[Tyskland]], bragte den [[Aliyah|femte Aliyah]] jøder i betydeligt antal til Palæstine.<ref>[http://www.zionism-israel.com/dic/Fifth_Aliya.htm Fifth Aliya – definition – Zionism and Israel -Encyclopedia / Dictionary/Lexicon of Zionism/Israel/Middle East/Judaism<!-- Bot generated title -->]</ref>
Line 18 ⟶ 33:
 
[[Fil:Peel map pd.png|250px|right|thumb|Den britiske ''Peel kommissions'' forslag til, hvordan konflikten kunne løses]]
 
Den arabiske revolte 1936-9 blev udløst af stigende jødisk immigration, og stigende arabisk nationalfølelse.Den britiske [[Peel kommissionen|Peel kommission]] foreslog et Palæstina delt mellem en lille jødisk stat (omkring 15 %), en meget større arabisk stat og en international zone.Efter at dette forslag blev afvist af den arabiske side, skiftede briterne standpunkt og søgte at begrænse jødisk indvandring til Palæstina. Dette blev betragtet som en modsigelse af betingelserne for mandatet, og en anti-humanitær katastrofe, set i lyset af den stigende forfølgelse i Europa. I førkrigsårene førte det til organiseringen af illegal immigration. Mens den lille Lehi gruppe angreb briterne, håbede ''Jewish Agency'', som repræsenterede mainstream af det zionistiske lederskab, stadig på at kunne overtale briterne til at genskabe jødiske indvandrings-rettigheder og samarbejdede med briterne i krigen mod fascismen. Da briterne insisterede på at forhindre immigration af overlevende fra Holocaust efter [[2.verdenskrig]], begyndte det jødiske samfund at gøre oprør og at føre [[guerilla]]krig. Denne krigsførsel sammen med amerikansk pres for at gøre en ende på anti-immigration politikken var afgørende faktorer, som tvang briterne til at opgive mandatet og overlade problemet til de [[FN|De Forenede Nationer]].
 
[[FN|De [[Forenede Nationer]], afløseren for [[Folkeforbundet]], forsøgte at løse konflikten mellem arabere og jøder i Palæstina.
Den [[15. maj]] [[1947]] nedsatte FN en komite, [[UNSCOP]], sammensat af repræsentanter for 11 stater. For at gøre komiteen mere neutral, var ingen af stormagterne repræsenteret. Efter at have brugt 3 måneder med høringer og undersøgelser af situationen i Palæstina, udgav UNSCOP den [[31. august]] officielt en rapport. En majoritet af de 11 nationer, ([[Canada]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Guatemala]], [[Holland]], [[Peru]], [[Sverige]], [[Uruguay]]) anbefalede dannelsen af uafhængige arabiske og jødiske stater, med Jerusalem som [[Corpus separatum|international administration]].
 
[[Fil:UN Partition Plan For Palestine 1947-da.png|300px|thumb|right|FN's delingsplan for Palæstina.]]
En minoritet ([[Indien]], [[Iran]], [[jugoslavien]]) støttede dannelsen af en enkelt føderal stat, som rummede både en jødisk og en arabisk delstat. [[Australien]] afstod fra at stemme. På den måde blev der stemt for en jødisk stat, selvom den ville være mindre, end den som var blevet lovet i Folkeforbundets resolution. Også for første gang, ville der blive skabt en arabisk stat i Palæstina.<ref>[http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1195546731730&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull Caroline Glick: "Is November 29 a day to celebrate?" (''Jerusalem Post'' 26. november 2007)]</ref>
 
Line 41 ⟶ 55:
 
== Generalforsamlingens afstemning ==
FN bestod dengang af 57 lande. De 33 lande (58%) som stemte for delingen var:
</br>De 33 lande (58%) som stemte</br> for delingen var:
{{col-begin|width=60%}}
|-
|
* {{flagland|Australien}}
* {{flagland|Belgien}}
* {{Flagikonflagland|Bolivia}}[[Bolivia]]
* {{flagland|Brasilien}}
* {{flagland|Canada|1921}}
* {{Flagikonflagland|Costa Rica}}[[Costa Rica]]
* {{flagland|GrækenlandTjekkoslovakiet}}
* {{flagikon|Tjekkiet}}[[Tjekkoslovakiet]],
* {{flagland|Danmark}},
* {{flagikonflagland|Dominikanske Republik}}[[Den Dominikanske Republik]],
* {{Flagikonflagland|Ecuador}}[[Ecuador]]
* {{flagland|Filippinerne|1919}}
* {{flagland|Frankrig}}
* {{Flagikonflagland|Guatemala}}[[Guatemala]]
* {{Flagikonflagland|Haiti|1964}}[[Haiti]]
* {{flagland|Holland}}
* {{flagland|HvideruslandHviderussiske SSR|1940}}
* {{flagland|Island}}
* {{Flagikonflagland|Liberia}}[[Liberia]]
* {{flagland|Luxembourg}}
* {{flagland|New Zealand}}
* {{Flagikonflagland|Nicaragua}}[[Nicaragua]]
* {{flagland|Norge}}
* {{Flagikonflagland|Panama}}[[Panama]]
* {{Flagikonflagland|Paraguay|1842}}[[Paraguay]]
* {{Flagikonflagland|Peru|1825}}[[Peru]]
* {{flagland|Polen}}
* {{flagland|Sovjetunionen|1923}}
* {{flagland|Sverige}}
* {{flagland|Sydafrika|1928}}
* {{flagland|UkraineUkrainske SSR|1927}}
* {{flagland|Uruguay}}
* {{flagland|USA|1912}}
* {{Flagikonflagland|Venezuela|1930}}[[Venezuela]]
|
De 13 lande (23%) som stemte imod var:
* {{flagland|MexicoAfghanistan|1931}}
 
* {{flagland|ThailandCuba}}.
* {{Flagikon|Afghanistan}}[[Afghanistan]]
* {{flagland|Grækenland|gammel}}
* {{Flagikon|Cuba}}[[Cuba]]
* {{flagland|Grækenland}}
* {{flagland|Indien}}
* {{Flagikonflagland|Irak|1924}}[[Irak]],
* {{Flagikonflagland|Iran|1925}}[[Iran]]
* {{Flagikonflagland|Libanon}}[[Libanon]],
* {{Flagikonflagland|Pakistan}}[[Pakistan]]
* {{flagland|Saudi-Arabien|1938n}}
* {{Flagikon|Saudiarabien}}[[Saudiarabien]]
* {{Flagikonflagland|Syrien|1932}}[[Syrien]]
* {{flagland|Tyrkiet}}
* {{Flagikonflagland|Yemen|1927}}[[Yemen]]
* {{Flagikonflagland|Egypten|1922}}[[Egypten]]
 
De 10 lande (17%) som undlod at stemme var:
* {{flagland|Argentina}}
 
* {{flagland|ArgentinaChile}}
* {{flagland|ChileColombia}}
* {{flagland|ColombiaEl Salvador}}
* {{flagland|Etiopien|1897}}
* {{Flagikon|El Salvador}}[[El Salvador]]
* {{Flagikonflagland|Honduras}}[[Honduras]]
* {{Flagikon|Etiopien}}[[Etiopien]]
* {{flagikonflagland|Jugoslavien}}[[Jugoslavien]]
* {{Flagikon|Honduras}}[[Honduras]]
* {{flagland|Republikken Kina}}
* {{flagikon|Jugoslavien}}[[Jugoslavien]]
* {{flagland|KinaMexico|1934}}
* {{flagland|Mexico}}
* {{flagland|Storbritannien}}
 
Et land (2%) var fraværende :
* {{flagland|Thailand}}
 
* {{flagland|Thailand}}.
|}