Grauballemanden: Forskelle mellem versioner

 

== Tilstand og alder ==

 

Ifølge den på det tidspunkt nyligt opfundne [[kulstof 14-datering]] blev han bestemt til at være fra 210-410 e.Kr. <ref>Glob 1965, s. 36 </ref>, hvilket placerede ham i [[jernalder]]en, nærmere bestemt [[yngre romersk jernalder]]. I [[1978]] blev der foretaget en ny datering, der gav resultatet 52 f.Kr. +/- 55 år, altså [[førromersk jernalder]] eller de allerførste år af [[ældre romersk jernalder]]. De to noget forskellige dateringer var foretaget på muskelvæv, mens man i [[1996]] foretog en kulstof 14-datering ved hjælp af accelerator-massespektrometri (AMS) på en prøve af Grauballemandens hovedhår. Her blev resultatet (+/- en [[standardafvigelse]]) en datering til 375-255 f.Kr., hvilket vil sige førromersk jernalder <ref>''Arkæologisk udgravninger i Danmark 1996'', Det Arkæologisk Nævn:København 1997 ISBN 87-90572-00-9, s. 304</ref>. Han dateres derfor i dag officielt til ca. 290 f.Kr. <ref>http://moesgaard.hum.au.dk/my.php?page=186&language=0</ref>

 

Årsagen til, at liget er så velbevaret, er de særlige kemiske processer i en [[tørvemose]], der bevarer [[organisk materiale]] gennem en [[Garvning|garvningsproces]]. Da Grauballemanden blev gravet op, var han næsten færdiggarvet. Han blev udstillet for offentligheden i en uge, hvor der blev holdt nøje øje med hans tilstand, mens 20.000 besøgende betragtede liget <ref>Glob 1965, s. 48</ref>. En yderligere behandling af [[konservator]] Lange-Kornbak med egebarkudtræk konserverede ham færdigt i løbet af 18 måneder. Nu ligger han på [[Moesgård Museum]] ved [[Århus]]. Han har fået sit eget lille rum på museet med en indledende udstilling om ofringer i tørvemoser bl.a. om fundet af [[offerbrønden i Smederup mose]] i [[1942]].

== Seneste undersøgelse ==

I 2001 blev Grauballemanden sendt til en tredages undersøgelse på [[Århus Kommunehospital]] og [[Skejby Sygehus]]. Undersøgelserne omfattede bl.a. [[CT-scanning]], [[MR-scanning]], [[DNA]]-test, kikkertundersøgelse og en [[Dimension|3D]]-model blev opbygget. Ud fra disse oplysninger blev der lavet en rekonstruktion af hans hoved. Undersøgelserne var så grundige, at man har kunnet fastslå mange nye detaljer om ham. Fx fik han klippet håret regelmæssigt, da hårspidserne var jævnt afskåret. Han havde barberet sig ca. 3 uger, inden han blev dræbt; hans sidste måltid bestod af flere forskellige kornarter, bl.a. [[byg]], [[Emmer|emmerhvede]] og [[havre]], samt frø fra over 60 forskellige andre [[urt]]er og [[græs]]ser. Der var ingen spor af friske bær eller urter, hvorfor han formentlig er død om vinteren. Dette forklarer yderligere den velbevarede tilstand, da han er sænket ned i iskoldt vand. Han havde begyndende [[leddegigt]] og [[tandrodsbetændelse]], men var ellers en rask yngre mand på 34 år. Læsionen i kraniet er tilføjet efter hans død, og den er enten forårsaget af de mange års tryk fra mosen eller fremkommet ved færdsel på mosen under tørvegravning. Skinnebenslæsionen har han derimod pådraget sig i levende live. Hans hænders finhed, som man tidligere tolkede som undgåelse af fysisk arbejde, skyldtes mosens påvirkning.