Bygningsautomatik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjet kapitel om anvendelsesmuligheder
m Præciseret forkortelser i første kapitel
Linje 1:
'''Bygningsautomatik''' beskriverer en bred betegnelse som dækker enhver form for automatik, som samarbejder og funktionalitetensom ydetindgår viasom en del af en [[bygning]]s [[styresystem]]og dens systemer. Et bygningsautomatik system (eller BAS) erkan være et eksempel[[decentraliseret styresystem]] eller et [[decentraliseretcentraliseret styresystem]]. Det kan også kaldes intelligente bygnings-installationer (IBI) eller central tilstands-styring (CTS), lidt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Bygningsautomatik griber ind i mange forskellige fag (el, vvs, ventilation, alarmering, brandsikring osv.) og kært barn har derfor flere navne. Styresystemet er et computeriseret, intelligent [[datanet]] af elektroniske enheder, designet til at overvåge og styre mekaniske systemer og belysningssystemer i en bygning.
 
BAS kernefunktionaliteter holder typisk bygningens klima indenfor et specificeret interval, yder belysning baseret på en tidsplan eller en automatik, og overvåger systemydelse og enhedsfejl og yder email og/eller tekstbeskeder til bygningens tekniske personale. BAS funktionaliteten reducerer bygningens energi- og vedligeholdelses-udgifter når sammenlignet med en ikke-styret bygning. En bygning styret af et BAS refereres ofte som en [[intelligent bygning]].
 
Der findes mange varianter af BAS, og funktionaliteten kan række fra styring af enkelte komponenter, og til detaljeret styring af alle energiforbrugende ting i bygningen. Ofte styres ventilation, varmeinstallationer og adgangskontrol via BAS, men systemerne kan også udvides til at omfatte alarmer, vinduesstyring, solafskærmning, pumpesystemer, dør-automatikker, elevatorer, elforsyning, energimåling, kølesystemer og stort set alt andet elektrisk, ned til enkelte stikkontakter og lamper, hvis man har ønske derom. Samtidig er der mulighed for at logge data i systemet.