Alsing Andersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
Imidlertid var kritikken ikke fuldt berettiget. Erfaringerne fra første verdenskrig medførte reformer af forsvaret i 1932 og i 1937. I 1932 blev hæren ganske vist forbedret teknisk og organisatorisk, men den blev for lille til at løse egentlige forsvarsmæssige opgaver. I 1937 skabtes den forsvarsordning, som gjaldt ved besættelsen. Der blev ved denne ordning bevilget penge til en del nyt materiel, og der blev også ansat forholdsvis flere befalingsmænd, men trods den alvorlige internationale situation, blev der ikke tale om en styrkelse af forsvaret. Bl. a. nedsattes antallet af årligt indkaldte rekrutter fra ca. 8.900 til ca. 7.800 mand.
Reduktionen i forsvaret forud for krigen var dog snarere en beslutning taget af [[Stauning]] og udenrigsminister [[P. Munch]], end den var taget af Alsing Andersen.
Alsing Andersen blev udnævnt til [[indenrigsminister]] i [[november]] [[1947]], men sad kun på posten i ti dage på grund af stor folkelig modstand mod hans kritik af modstandsbevægelsen under krigen. Alsing Andersen havde dog handlet på vegne af partiledelsen, der bl.a. betsodbestod af statsminister [[Hans Hedtoft]] selv og flere andre af de nye ministre, men Andersen måtte igen tage skylden på sig.
 
* [[Forsvarsminister]] (4. november 1935-8. juli 1940)