Peder Schumacher Griffenfeld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KLN, fjerner ændringer fra 80.161.179.20 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 8:
[[1666]] blev han sekretær i [[Danske Kancelli]], [[1668]] fik han bestalling som [[kancelliråd]] og [[1669]] sæde i [[statskollegiet]] og [[Højesteret]]. Han arbejdede på en bedre orden i kancelliet, og han interesserede sig også for den store lovrevision og for embedsbesættelser. Allerede her har han vistnok gjort sig skyldig i den bestikkelighed, som han senere blev angrebet for, men som han langtfra indførte i danske kancellisædvaner.
Tronskiftet [[1670]] fremskyndede hans karriere. I april blev Gabel styrtet, men da havde Schumacher allerede sikret sig den ny konges ([[Christian 5.]]) gunst, og snart fik han titel af over- og gehejmekammersekretær. Men langtfra hele magten var tilfaldet ham endnu. Han måtte foreløbig dele den med andre, især med [[Frederik Ahlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]] og [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], men han var den virkelig arbejdende kraft, sjælen i regeringen, og han opfattedes som sådan. I maj 1670 blev han sekretær ved det nyoprettede [[gehejmekonseil]]. Et år efter fik han titel af [[gehejmeråd]], og i [[1671]] blev han medlem af konseillet. I juli 1671 adlede kongen ham med navnet '''Griffenfeld'''. Ved ægteskab med en sønnedatter af [[Hans Nansen]] fik han samlet megen ejendom (bl.a. [[Samsø]]).
Griffenfeld havde grundlagt eller støttet et betydeligt reformarbejde i statsadministrationen, men i adskillige henseender blev det ikke gennemført. Han havde en stor rolle at spille i udformningen af [[Danske Lov]], bl.a. ved udvælgelsen af medlemmerne i lovkommissionen. Det truende forhold til udlandet bragte hurtigt en ny forhøjelse af skattebyrden; der foregik endvidere kun en begrænset opgang i handelen, mest i København, men den blev langtfra så stor som tilsigtet. Især må det fremhæves, at Griffenfeld allerede fra [[1673]] kuldkastede hele det princip for administrationen, som Schumacher havde fulgt i 1670. Han var i færd med at tabe sin sindsligevægt, og han følte sig ikke længere tilfreds med sin hidtidige stilling. Mere og mere søgte han omgang med adelige, og han indrettede sin husholdning til et formeligt hof.
| |||