[[Fil:JamesIEngland.jpg|thumb|Jakob 1. af England (James)]]
[[Fil:JamesIEngland.jpg|thumb|'''Jakob 1. af England (James)''' (født [[19. juni]] [[1566]] død [[27. marts]] [[1625]]) var en søn af [[Marie Stuart]] og [[Henry Stuart, Lord Darnley]]. Som '''James 6.''' blev han konge af [[Skotland]] i [[1567]] et år gammel til sin død. I sine unge år regerede han under formynderskab af flere [[Jarl (titel)|jarler]]. Efter [[Foreningen af kronerne]] blev han ligeledes konge af England fra [[1603]] – 1625. Han var den første monark fra [[Huset Stuart]]. Han arvede den engelske trone fra den sidste [[tudor]]regent, [[Elizabeth 1. af England|Elisabeth I]], der døde uden arving. Han var ivrig [[katolik]], men støttede den [[Anglikanske kirke|anglikanske]] statskirke. Det førte til et katolske oprørsforsøg, [[krudtsammensværgelsen]]. Han var alligevel upopulær, da han ikke hjalp [[protestant]]erne i [[Trediveårskrigen]].
Han var despotisk og nærede overdrevne forestillinger om kongemagten og sin egen videnskabelige indsigt. [[Henrik 4. af Frankrig]] kaldte ham "den viseste nar". Han var dog klog nok til aldrig åbenlyst at udfordre parlamentets rettigheder.
