Versionen fra 1. maj 2013, 11:05 redigér Patchfinder (diskussion \| bidrag) 62.239 edits m Tilføjede Kategori:Kobber ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. maj 2013, 10:44 redigér fjern redigering PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.971 edits m Tilføjer materiale fra {{runeberg.org\|salmonsen\|2\|14\|0263.html "Kobberstik", bind 14, side 239}} med diverse billeder Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Herstellung-eines-Kupferstichs.png\|thumb\|upright 0.8\|Fremstilling af kobberstik ifølge [[Denis Diderot\|Diderot]]s ''[[Encyclopédie]]'']] ~~'''Kobberstik''' er dybtryk taget af en ridset kobberplade. Det første daterede kobberstik er fra 1446.~~ [[File:Burin01.jpg\|thumb\|upright 0.8\|[[Gravstik]] til bearbejdning af kobberpladen]] ~~[[Albrecht Dürer]] har lavet kobberstik i [[Tyskland]] lige efter 1500.~~ '''Kobberstik''' er [[dybtryk]] taget af en ridset [[kobber]]plade. ~~En række topografiske værker er illustreret med kobberstik.~~ ~~[[Danmark]]s kendteste kobberstikker er [[Johan Frederik Clemens]], der arbejdede efter forlæg af [[Nicolai Abildgaard]] og [[Jens Juel]].~~ I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkere [[Johann Friderich Clemens\|J.F. Clemens]], 1749-1831, der blandt andet arbejdede efter forlæg af [[Johannes Wiedewelt]], [[Nicolai Abildgaard]], [[Jens Juel]] og [[Johan Henrik Hanck]]. ~~{{Kulturstub}}~~ __TOC__ Kobberstik er i videre betydning benævnelsen på sådanne kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade, i hvilken en tegning er enten [[Gravering\|graveret]] eller [[Ætsning\|ætset]] med [[syre]]. Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man i [[træsnit]]tet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjet [[relief]] over træstokkens grund. I snævrere betydning betegner kobberstik et aftryk af en plade, der helt eller væsentligt er bearbejdet med [[gravstik]]ke, i modsætning til [[radering]]en, der fremstilles ved, at tegningen ætses ned i pladen med syre. Dette egentlige kobberstik er her alene genstand for nærmere omtale, idet der såvel for raderingen som for de andre arter af kobberstikteknik ([[sortekunst]], [[punktermanér]], [[akvatinte]], [[crayonmanér]]) henvises til disse artikler. Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive ved [[bogtryk]]kerpressen; det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der inden for det en egen fint gennemarbejdet teknik, hvis tilegnelse krævede en betydelig uddannelse. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybeste [[skygge]]partier til det højeste lys. Et kobberstik kendes således fra træsnit på stregernes faste og smidige karakter; det letteste kendetegn er imidlertid pladeranden, der altid er tydelig fremtrædende, når den ikke, som tilfældet var med de fleste samlinger af kobberstik fra 18. århundrede, er skåret bort. Disse egenskaber i forbindelse med den sene fremgangsmåde ved kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise kostbarhed. ==Teknik== [[File:Brunitoio raschietto.jpg\|thumb\|upright 0.8\|Skrabe- og polerværktøj]] Kobberstikkets teknik, således som den fuldkommengjordes i det 17. og 18. århundrede, er i korte træk følgende: først trækkes [[tegning]]ens konturer med en [[Grafik_(teknik)#Trykteknikker\|koldnål]] op på den planslebne, fast udhamrede kobberplade, enten direkte eller ved kalkering på et [[fernis]]lag og ved derpå følgende ætsning; dernæst udføres tegningen videre med forskellige gravstikke, der under arbejdet skydes skråt fremover fra stikkeren; som hjælpemidler benyttes i lighed med [[viskelæder]] ved blyantstegning skrabejern (~ [[skavejern]]?) og polerstål<ref>[http://www.nora.heime.net/grafikk.htm "Monotypi"] - blandt andet figur 36. Mange andre illustrationer og tekst til emnet - Fra Nora.heime.net </ref>; modelering og skygge gives nu først ved enkeltløbende, derefter ved krydsende linjer, der brydes i regelmæssige stregelag, tailler<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=talje,b "talje,b"] hos Ordnet.dk/ddo : fra fransk ''taille'', af ''tailler'' 'skære til', oprindelig 'noget afskåret, kløvet'</ref>, og under forskellige vinkler; småstreger og punkter benyttes til at give overgangene til det højeste lys, ligesom til gengivelse af karnation, hudfarve<ref>Fra Salmonsen: "Karnation (af lat. caro, Kød), Fremstilling af det nøgnes, Hudens, Farve i det menneskelige Legeme, Kødfarven. Smlg. Inkarnat og Inkarnation (teol.)." [http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0633.html Salmonsen] bind 13, side 619</ref>, og stoffer. Skal et [[maleri]] gengives i kobberstik, må der tages en skitse efter maleriets spejlbillede, at kobberstik ikke skal blive omvendt, hvilket oftest er tilfældet med ældre stik. Den færdiggraverede plade indgnides efter en let opvarmning med kobbertryksværten, hvorefter den atter aftørres med en ulden bold (tampon) eller bedst med håndens inderflade, således at sværten kun sidder i fordybningerne; et fugtigt papir af en solid tekstur lægges derover, og plade og papir går nu gennem kobbertrykpressen, der består af to flonelsklædte valser, hvorefter aftrykket er færdigt, og samme fremgangsmåde gentages for hvert nyt eksemplar. <gallery widths="220px" heights="200px" perrow="3" caption="Forskelligt grafisk værktøj til kobberstik og radering"> Punte ammanicate incisione.jpg Portapunte_incisione.jpg\| Rotelle_incisione.jpg\| </gallery> Ved trykningen slides pladen efterhånden, idet de finere arbejder udslibes og mangel på harmoni mellem lys- og skyggepartier opstår; i almindelighed regnes der af en kobberstukken plade at kunne tages højst et par tusind gode aftryk, en plade kan dog forståles, hvor ved den vinder meget i holdbarhed, eller den kan reproduceres ad galvanoplastisk vej og aftryk tages af reproduktionen. ==Historie == [[File:Christus am Kreuz (Meister der Spielkarten).png\|thumb\|Kristus på korset af ''Meister der Spielkarten'' - Midten af 1400-tallet]] [[File:Christ as Man of Sorrows between Four Angels.jpg\|thumb\|"Mester E.S." - slutningen af 1400-tallet ]] [[Giorgio Vasari]]s beretning om den florentinske guldsmed [[Maso Finiguerra]], død 1464, som den første, der udførte kobberstik, er forlængst omstødt, idet både ældre tyske og nederlandske er påvist. Ligeså lidt som med hensyn til det endnu ældre træsnit taler man nu om en enkelt som "opfinder", da det er øjensynligt, at den idé at tage aftryk af en graveret plade er beslægtet med fremgangsmåden i træsnit og metalsnit og ikke kan tillægges en enkelt person. Øjensynligt stammer kobberstik i ældste tid fra [[guldsmed]]enes ansete værksteder og er undertiden udført ikke med gravstikke, men med [[punsel]], en lille stålmejsel. De ældste kobberstik, der kan dateres, er af tysk oprindelse og skyldes en betydelig kunstner, hvis navn er ukendt, men som efter sit hovedværk, en række [[spillekort]], der er fra de første år efter 1440, kaldes ''Meister der Spielkarten''. Det ældste nøjagtigt daterede i stik er en ''Kristi Hudflettelse''<ref>Til ''Kristi Hudflettelse'' : - For året 1446: "The ''Flagellation of Christ'' is the earliest dated metalengraving; found in the Print Collection of the Royal Museum of Berlin, Germany" - Fra [http://artsweb.brenau.edu/galleries/curriculumguide/PrintmakingCurrGuide.pdf Artsweb.brenau.edu]</ref> i Berlin-Museet, der bærer årstallet [[1446]]. Allerede i 1400-tallets anden halvdel viser "Mester E.S." fra 1466<ref> "Mester E.S." var en tysk kobberstikker, guldsmed og maler virksom i midten af 1400-tallet - [[:commons:Category:Meister E. S.\|Meister E. S.]]</ref> og [[Martin Schongauer]] en temmelig udviklet teknik, mens mesteren fra Amsterdam-kabinettet<ref>Amsterdam-kabinettet : [[:en:Master of the Housebook\|"Master of the Amsterdam Cabinet"]] </ref> indtager en særstilling ved sin lette stregbehandling; i begyndelsen af 1500-tallet kulminerer det tyske kobberstik i [[Albrecht Dürer]]s glimrende blade. Han efterfølges af de i lille format arbejdende "Kleinmeister".<ref>Om dem der arbejdede i lille format: [[:de:Kleinmeister (16. Jahrhundert)\|"Kleinmeister"]]</ref> Blandt de ældste nederlandske stikkere, hvis navne er ukendte, er en af de betydeligste mesteren for ''Marias Død'' og, senere, mesteren F.V.B. eller "Mester FVB".<ref>Om [[:en:Master FVB\|"Master FVB"]]</ref> Fra begyndelsen af 1500-tallet er den i teknik fremragende dygtige [[Lucas van Leyden]], der påvirkes fra Dürer og Italien. De ældste italienske arbejder stammer antagelig fra midten af 1400-tallet, mens senere i århundredet udmærkede kobberstik er udførte i [[Antonio del Pollaiuolo]]s og [[Sandro Botticelli]]s kreds, blandt andet af [[Cristofano Robetta]]. I Norditalien er [[Andrea Mantegna]]s virksomhed af største betydning, mens blandt venetianerne [[Giulio Campagnola]]s maleriske stik må nævnes. Den største af alle italienske mestre er dog den med Dürer samtidige og af ham påvirkede [[Marcantonio Raimondi]], der især har stukket fortrinlige blade efter [[Raffaello Santi\|Rafael]] i en simpel og storladen teknik, og hvis arbejde fortsættes i en kraftig, noget grov skole. Derefter trænger i Italien interessen for raderingen kobberstik noget tilbage, indtil [[Agostino Caracci]] henimod 1600 som kobberstikker udvikler en ny, bred stil, måske under nederlandsk indflydelse. En lignende kraftigt modellerende, men meget manieret stil, skabes i Holland omkring 1600 af [[Hendrik Goltzius]] og hans skole. ==1600-tallet== [[File:Jonas Suyderhoef - Peeckelhaering.jpg\|thumb\|"Peeckelhaering". [[Jonas Suyderhoef]] efter maleri af [[Frans Hals]]. Narrens hals er altid tør.<ref>'Peeckelhaering' er et hollandsk udtryk for sild i saltlage, pickle. I 1600-tallet brugt om narren i komedier. <br />Billedteksten : ''Siet Monsieur Peeckelhaering an. En hout het met de vogte baek. Hy pryst een frisse volle kan. Dat doet syn keel is altyt braek.''<br /> "Mr. Peeckelhaering's wet lips show how he enjoys a fresh mug of beer because his throat is always dry." <br />"Hr. Peeckelhaerings våde læber viser hvordan han nyder en kande frisk øl fordi hans hals altid er tør" - Oplysninger fra en engelsk artikel om [[:en:Peeckelhaeringh\|'Peeckelhaeringh']]</ref>]] [[File:Jeppe paa Bierget KKS10957a Clemens.png\|thumb\|''Jeppe paa Bierget''.<br /> Stik af [[Johann Friderich Clemens\|Clemens]] efter [[C.W. Eckersberg\|Eckersberg]]<br /> "Du skal faae en Ulykke, dersom du seer paa hende!"]] I det følgende århundrede træder her kobberstik i betydning ganske tilbage for [[radering]]en; dog bør dygtige stikkere som [[Jonas Suyderhoef]], der især stak efter [[Frans Hals]], og [[Claes Jansz. Visscher]] nævnes. I de sydlige Nederlande dannes derimod under [[Peter Paul Rubens\|Rubens]]’ mægtige direkte indflydelse en skole af dygtige stikkere, som mest har arbejdet efter Rubens og [[van Dyck]]. Blandt dem er [[Pieter Claesz Soutman]], [[Lucas Vorsterman]], [[Paulus Pontius]], brødrene Bolswert (af hvilke [[Schelte a Bolswert]] især har stukket en række landskaber af Rubens) og andre. Fra ca. 1650 indtager Frankrig den ledende plads i kobberstik, og en række stikkere, særlig i portrættet, uddannede under nederlandsk indflydelse, optræder som karakterskildrere af første rang, den i Nederlandene fødte [[Gérard Edelinck]], [[Robert Nanteuil]], brødrene Poilly ([[François de Poilly]], 1623-93 og [[Nicolas de Poilly]], 1626-98), [[Antoine Masson]] og [[Gérard Audran]], der gengiver [[Charles Le Brun]]s storslåede kompositioner. ==1700-tallet== Frankrigs førerskab vedvarer ind i 1700-tallet, og [[Antoine Watteau]]s værker frembringer elegante stik af B. Audran (formodentlig [[Benoît Audran den yngre]]<ref> [[:en:Benoît Audran the Younger\|Benoît Audran den yngre (en)]], 1698-1772. Han har en onkel [[Benoît Audran den ældre]] [[:en:Benoît Audran the Elder\|(en)]], 1661–1721</ref>) og [[Nicolas-Henri Tardieu]], mens forskellige kunstnere af familien Drevet<ref>[[:en:Drevet family\|Om familien Drevet]]</ref> og deres elever [[Jean Daullé]], [[Jacques Firmin Beauvarlet]] og andre udfører virtuose portrætstik. I miniaturformat arbejder blandt andre [[Étienne Ficquet]]. En virkningsfuld sammensmeltning af radering og kobberstik anvendes af mange stikkere i 18. århundrede, således [[Jacques-Philippe Le Bas]], Delaunay ([[Robert de Launay]] 1749-1818 ?) og andre. Allerede hos den tyskfødte Wille ([[Johann Georg Wille]], 1715-1808 ?) udarter [[linjemanér]]en<ref>Om [[:en:Line engraving\|Linjemanér]]</ref> til tom virtuositet, denne udvikling fortsættes hos Bervic ([[Charles-Clément Bervic]], 1756-1822 ?), Boucher-Desnoyers ([[Baron Boucher-Desnoyers]], 1779-1857 ?) og andre overfladiske teknikere. I England virkede i 1700-tallet flere, til dels i udlandet fødte, dygtige landskabsstikkere, fortsættende nederlændernes arbejde på dette område, men mod århundredes slutning fortrængtes det egentlige kobberstik af de mange nyopfundne, lettere fremgangsmåder, særlig [[akvatinte\|akvatintestikket]]. I Italien virkede [[Giovanni Volpato]], [[Raffaello Sanzio Morghen]], [[Giuseppe Longhi]] og andre med held for gengivelsen af de gamle italienske mestres arbejder. I Tyskland virkede i 1700-tallet [[Georg Friedrich Schmidt]] og [[Johann Gotthard von Müller]]. I Danmark arbejdede i 1600-tallet [[Albert Haelwegh]], stærkt påvirket fra Nederlandene, med en række meget malerisk behandlede portrætter af datidens kongelige og adelige personer. I 1700-tallet er [[Johan Martin Preisler]] og [[Johann Friderich Clemens\|Johann Clemens]] de betydeligste stikkere, mens blandt svenskerne [[Per Floding]] og [[Jacob Gillberg]] bør nævnes. ==Kilde== * {{runeberg.org\|salmonsen\|2\|14\|0263.html "Kobberstik", bind 14, side 239}} af museumsinspektør Leo Swane ==Referencer== {{reflist\|2}} ==Eksterne henvisninger== {{commonscat\|Copper engravings}} {{commonscat\|Engravers\|Kobberstikkere}} [[Kategori:Grafik]] [[Kategori:Kunstens teknikker]] [[Kategori:Kobber]] [[Kategori:Salmonsens]] {{Salmonsens}}

Kobberstik: Forskelle mellem versioner