Påskekrisen (1920): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 87.104.127.76 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 2:
== Baggrund: Spørgsmålet om Sønderjyllands fremtid ==
Umiddelbart efter [[Tyskland]]s nederlag i [[1. verdenskrig]], krævede de danske sønderjyder på Aabenraa-mødet d. 17. november 1918 at få gennemført en folkeafstemning i landsdelen, for at opnå genforening med Danmark. Dette ønske fremførte de dansksindedes medlem af den tyske rigsdag, [[H.P. Hanssen]] i rigsdagen, hvor kravet fandt opbakning særligt fra det tyske socialdemokrati, [[SPD]]. Der blev samtidigt rettet en henvendelse til den danske regering om at få spørgsmålet taget op på den kommende [[Versailles-freden|fredskongres]], med henvisning til princippet om [[folkenes selvbestemmelsesret]], som den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson|Wilson]] havde medtaget i sine [[14-punkts-plan|14 punkter]] for en kommende fredsslutning. Ønsket om genforening fandt dermed støtte fra særligt fransk og amerikansk side, den franske præsident [[Georges Clemenceau|Clemenceau]] ønskede dog
Den [[Det Radikale Venstre|radikale]] regering ønskede ikke, at områder, hvor tyskere var i flertal, skulle indlemmes i Danmark, idet den frygtede, at det danske grænsekrav mod Tyskland ville blive erstattet af et tysk grænsekrav mod Danmark. Derfor blev det besluttet, at foranstalte [[folkeafstemning]]er i [[Sønderjylland]] om regionens fremtidige nationale tilhørsforhold. Den danske regering erklærede at ville respektere en fremtidig afstemnings udfald og denne holdning blev støttet af alle [[Rigsdagen]]s partier på et møde [[23. oktober]] [[1918]]. Erklæringen blev dermed afgivet mens Tyskland stadig var krigsførende, idet våbenstilstanden først skete 11. november 1918.
Linje 12:
Derfor ønskede Venstre og Konservative, at 2. zone i første omgang skulle være en neutral, international zone under kontrol af allierede styrker for så senere igen at stemme om det nationale tilhørsforhold, i håb om at stemningen i mellemtiden ville være vendt til fordel for Danmark.
Det Radikale
Det var ekstra vigtigt at få et hurtigt valg, da Zahle ønskede at gennemføre en ny valglov i tilknytning til den nye [[grundlov]], der blev vedtaget i [[1915]]. Den nye valglov ville reducere antallet af [[Jylland|jyske]] mandater til fordel for styrket proportionalitet i valgsystemet og dermed svække [[Venstre]].
|