Jørgen Sonne (maler): Forskelle mellem versioner

Jørgen Sonnes forældre var [[kobberstikker]] ved [[Den Kgl. Mønt]] [[Jeppe Sonne]] (1771 – 1833) og Cathrine født Zimmer (1771 – 1851). Oprindelig var han bestemt for militærstanden og kom som dreng ind på landkadetakademiet, men forlod dette efter et års forløb og blev elev af [[Kunstakademiet]]. Omtrent samtidig begyndte han at arbejde under [[Gebauer]], i hvis atelier han malede en del kopier dels efter lærerens, dels efter hollandske mestres billeder, dog også adskillige mere selvstændige værker, særlig jagt- og bataljestykker, udførte aldeles uden naturstudier, helt "ud af Hovedet"; et af dem, ''En Vildsvinejagt'' (Kunstneren havde den gang aldrig set et vildsvin), kom på udstillingen 1818 og efterfulgtes af flere lignende ''Kompositioner'', hvoraf et par blev indkøbt til Nationalgalleriet. I det hele manglede det ikke den unge kunstner på opmuntring og påskønnelse, og i 1828 fik han på akademiets anbefaling en større rejseunderstøttelse, med hvilken han drog til [[MünchenDortmund]]. Her gav han sig i lære hos den navnkundige [[historiemaler]] [[Peter von Cornelius]] og tegnede i løbet af 1 1/2 år flittig på dennes aftenskole; en anden højt anset mester, [[Peter von Hess]], tog sig også venlig af ham og støttede ham med sine råd; egentlig elev af Hess har Sonne dog aldrig været. Under sit 3årige ophold i [[Bayern]]s hovedstad gjorde Sonne hyppige udflugter ind imellem bjergene, hvor han tegnede, men kun undtagelsesvis malede studier til større og mindre billeder; af disse solgte han de fleste i München, men enkelte blev dog udstillet hjemme, således ''En Fægtning i Tyrol med de franske'', der blev indlemmet i Nationalgalleriet; det er et i formel henseende ganske dygtigt arbejde, men ufrisk og, væsentlig set, interesseløst som alle den slags konstruktioner.