Flad skat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
'''Flad skat''' eller '''proportional beskatning''' ("ens skat for alle") vil sige at samme [[skatteprocent]] uanset [[indkomst]]. En flad skat, fra engelsk ''flat tax'', er en fagøkonomisk betegnelse for et skatteregime som på mange måder er væsensforskelligt fra det danske skattesystem. Den grundlæggende idé i denne model er at alle bidrager med den samme andel af deres arbejdsindsats til samfundet. Normalt kobles flad skat sammen med et fravær af alle [[fradrag]], som oftest selv bundfradraget. Hvis en sådan model indførtes i Danmark, ville skatteprocenten kunne sænkes til ca. 35% (med modellen uden fradrag).
 
I [[Danmark]] er [[bruttoskat]]ten og [[kirkeskat]]ten samt [[Amtsskat|amts-]] og [[kommuneskat]]ten i den enkelte ([[amt]]s-)[[kommune]] flade skatter.
 
En konsekvent gennemførsel af flad skat findes ikke i [[Europa]]. [[Estland]] var det første land i Europa, der indførte flad skat, men her beholdt man et relativt højt bundfradrag. Arbejds- og virksomhedsindkomst blev beskattet med 26 procent, mens personlig kapitalindkomst ikke beskattes. Estlands seneste skattereform vil yderligere nedsætte arbejds- og virksomhedsbeskatning.
Senest er flad skat blevet bragt på banen i samfundsdebatten af [[Center for Politiske Studier]] (foråret 2005). Ideen blev prompte afvist af [[skatteminister]] [[Kristian Jensen]] [http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3081938].
 
I den danske debat har flad skat siden 2005 optrådt som en proportional arbejdsindkomstskat, eventuelt med et personfradrag, med uændret virksomheds- og kapitalindkomstbeskatning. Med den fortolkning af flad skat-begrebet vil den eneste væsentlige forskel fra dagens skattesystem være en afskaffelse af mellem- og topskatten, som sammen med personfradraget udgør de progressive elementer i den danske arbejdsindkomstbeskatning.
 
Det var denne ''fladere beskatning'', som tænketanken [[CEPOS]] bragte på banen i samfundsdebatten i juni 2005. Ideen blev prompte afvist af [[Venstre]]s [[skatteminister]] [[Kristian Jensen]] [http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3081938], men nød bred opbakning i [[Konservative Folkeparti|Det konservative Folkeparti]], der ligeledes var medlem af [[Ministeriet Fogh Rasmussen]]. På partiets landsråd i 2005 fremlagde [[Konservativ Ungdom]] et forslag om flad skat, der overraskende fik 43 pct. af de delegeredes opbakning.
 
Ved offentliggørelsen af [http://www.velfaerd.dk/ Velfærdskommissionen]s slutrapport i [[december]] [[2005]] præsenteredes kommissionens skattemodel som en ''form for flad skat'' bestående af to trin: Den almindelige kommune- og bundskat skulle være 40 pct. og topskatten skulle bestå, men falde fra falde fra 63 pct. til 59 pct.
 
[[Det radikale Venstre]] har ligeledes talt om at indføre en ''fladere skat'' ved at sænke marginalskatten til 42 pct. Skatteomlægningen skal finansieres ved at sprede skattegrundlaget ud og afskaffe en række eksisterende særordninger og fradragsmuligheder for såvel erhvervslivet som den enkelte borger.
 
==Kilder==